Hvis man ikke kan få det gennemført med det gode, dann haben wir andere Methoden! Nogenlunde således kan man beskrive præsident Obamas seneste aktiviteter. For mod slutningen af hans anden og lovformeligt sidste mulige periode som USAs præsident begynder der så småt at tegne sig mørke skyer i horisonten, ikke bare for præsidenten, men også for USA som sådan. Ganske vist har Obama opnået at igangsætte en forsoning med Cuba, og der er også igangsat lovende tilnærmelser i forholdet med Iran, ligesom han på den indenrigspolitiske bane har skabt en sundhedsforsikring for alle samt en større lighed for forskellige seksuelle forhold, så har Obama foreløbigt lidt et nederlag i sin kamp for at nedbringe USAs gigantiske CO2-udslip. For store dele af USAs befolkning nægter fortsat at tro på, at der er en sammenhæng mellem CO2-udslip og global opvarmning. Den foreløbig fire år lange tørke i Californien, de kraftigere orkaner fra den Mexikanske Golf, der for blot få år siden nåede helt til New York, er jo bare et udslag af tilfældigheder, år efter år, påstår de! Og selv om disse klimatiske katastrofer har kostet USA milliarder af dollars ser republikanerne rødt ved udsigten til at skulle skære ned på amerikanernes enorme forbrug af kul og olie for at gøre tilværelsen mere tålelig. Selv om selv kineserne nu også er med på den vogn at reducere deres eget bidrag til CO2-udslippet. Men både de amerikanske energiselskaber og modvillige delstater har bekendtgjort, at hvis Obama vil begrænse deres svinende aktiviteter, så må de mødes i retten. Så der bliver uden tvivl travlt i de amerikanske retssale i de kommende år. Umiddelbart vil det være en større opgave for Obama end i tidligere år, da republikanere nu har flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Men tilsyneladende står der andre demokrater klar i kulissen til at føre kampen videre hvis de skulle være heldige nok til vinde det næste præsidentvalg i 2016. Hillary Clinton, en af demokraternes mest lovende præsidentkandidater, har erklæret, at hun ikke bare bifalder Obamas plan, men også tager udgangspunkt i den, eksempelvis med en gigantisk investering i solceller hvis hun skulle blive præsident. Mens republikanerne ikke har noget bud på en løsning, men i stedet håndnakket tror på, at det bare er en tilfældigt sammentræf. Men tør vi satse på det?