Navigation:    
Start  >  Blog 
> 25. oktober 2015
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ingen brydning i dag Søndag, 25.10.15

Lørdag var min tredie dag i London, så turens tredie brydemæssige udfordring var en let lille brydekamp med Mainewrsl, som jeg håber på at kunne komme på bjergtur med i Maine næste år. Og jeg fik da lavet en travetur med ham i Greenwich Park, og efterfølgende fik vi også brydet sammen, og det var egentlig meningen at han skulle have sovet med mig i nat, så vi også kunne få en fornemmelse af, hvordan det vil være at dele telt sammen under Katahdin i Baxter State Park. Men det skulle der ikke blive noget af, måske fordi han i så fald måtte gå den følgende morgen da jeg skulle gøre plads til Pablo, som i løbet af søndag formiddag ville komme til byen fra Puerto Rico via et flyskift i New York. Pablo var jo ham jeg havde overnattet hos da jeg i september selv havde besøgt Puerto Rico, og jeg ville da gerne yde gengæld. Men da jeg kunne regne ud at han ville være landet her i Heathrow fik jeg ikke besøg af ham. Tværtimod tikkede der en meddelelse ind på mobilen fra ham om, at han ikke ville komme til mit hotel alligevel da han tilsyneladende havde fået et bedre tilbud og i stedet kunne bo hos en anden ven. Det tog jeg i første omgang ikke så tungt. Dels fordi jeg alligevel ikke kunne ændre noget nu på dette sene tidspunkt, og dels fordi jeg havde en andet brydekamp ventende på mig samme søndag. For Craig aka squashlad, den fyr som jeg havde haft som min faste brydemakker ved forårets brydelejr i Lindow, skulle komme klokken halv fem, så jeg ville da i hvert fald have en anden fyr jeg kunne bryde med i dag, nu da Pablo tilsyneladende ikke kom her alligevel. Men tiden gik, og i løbet af eftermiddagen måtte jeg konkludere, at Craig nok heller ikke kom. Så det var tre potentielle brydere, som jeg kunne have brydet med i dag, men i realiteten kom der ikke en eneste.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.