Navigation:    
Start  >  Blog 
> 1. november 2015
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ti år med Under Armour Compression Gear Søndag, 01.11.15

For præcis ti år siden var jeg i Singapore, og det var netop ved den lejlighed, hvor jeg for første gang prøvede Under Armours fabelagtige Compression Gear trøjer på egen krop! De indtryk jeg fik af, for første gang at bære en Under Armour trøje, medførte blandt andet følgende indlæg på min weblog: "Som jeg havde set det på nettet var trøjerne dejligt tætsiddende og passede mig perfekt. Under Armour har flere serier af tøj, og begge de trøjer jeg havde købt var fra deres Heat Gear serie. Jeg fik brug for begge trøjer - den ærmeløse brugte jeg når jeg trænede i hotellets motionscenter, og den kortærmede kom så med på turen til Bukit Timah. Det var et godt valg, for selv om trøjen efter blot et kvarter var gennemblødt af sved var den fortsat meget behagelig at have på, snærede ikke nogle steder og føltes nærmest som en ekstra hud."
Tænk at det nu er ti år siden, at jeg for første gang fik mit eget indtryk af Under Armour's trøjer. Selv om jeg i dag har en fornemmelse af, at jeg altid har gået i Under Armour tøj, så ved jeg godt, at der også var en tid i gamle dage, hvor jeg ikke gik i Under Armour tøj. Selv om jeg knap kan huske hvad jeg gik med i gamle dage når jeg skulle bruge min krop (hvilket jo er det formål, som Under Armour's Heat Gear tøj oprindeligt var designet til. Jeg husker bare, at jeg i gamle dage foretog næsten alle mine løbeture og vel også mine vandreture, i almindelige bomuldstrøjer, hvilket Under Armour jo netop var et opgør med. Jeg er dog ikke længere så sportsmæssigt aktiv som jeg var i gamle dage, men selv om mine sportsmæssige aktiviteter er gået noget ned bruger jeg stadig Under Armour så godt som hver dag - og nat, da jeg det sidste halvandet år generelt har brugt en Heat Gear trøje til at sove i, med mindre det har været så varmt at jeg har sovet helt uden. Dette ti år gamle budskab om, at jeg i 2005 foretog min første bestigning af Bukit Timah i en Under Armour trøje får mig til at tænke på, at jeg faktisk også havde en Under Armour trøje på da jeg i 2014 foretog en genbestigning af Bukit Timah. Og den føltes lige så god som i 2005, omend det nu var en nyere model!
Dagblog 1. november 2005: Heat Gear

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.