Navigation:    
Start  >  Blog 
> 25. marts 2016
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Goderne ved en sleepsack Fredag, 25.03.16

Når vores hjemlige regering gør sit bedste for at ødelægge det samfund vi har bygget op gennem de seneste hundrede år er det nu rart når man kan logge ud af tilværelsen for en kort stund. Selv om problemerne jo derved ikke forsvinder, men jeg kan jo ikke selv gøre noget ved det fra den ene dag til den anden. Og til det formål er der vel ikke noget bedre end at overgive sig til bondage for en kort, men ikke på forhånd defineret stund. Jeg har jo altid været glad for at blive pakket ned i en sleepsack, men det stoppede midlertidigt da begge mine sleepsacks blev stjålet ved tyveriet i september sidste år. Omend siden december har det været muligt for mig at ligge i min neoprensleepsack, da det jo tager noget længere tid at lave en ny lædersæk, hvorimod neopren-udgaven jo blot er en stangvare. Men når jeg kun har neopren-udgaven er det klart, at jeg nu kommer i den noget hyppigere end jeg gjorde da jeg også havde læderudgaven. Men fælles for begge er, at det kræver en makker til at sørge for indpakningen. For selv om det er ret hurtigt gjort at blive pakket ind i min neopren-sleepsack er det altså noget, man ikke kan gøre selv. Desværre er det ikke så mange der har interessen deri, og endnu færre der har udstyret dertil, men jeg kender heldigvis et par stykker, der ikke har noget imod at bruge tid på at pakke mig ind, mod at jeg leger med dem bagefter eller forinden. For fem uger siden havde jeg haft besøg af Nikolaj, som havde gjort et godt stykke arbejde da han havde pakket mig ned, og han havde altså ikke noget imod at pakke mig ned en gang til. For der er næppe noget så afslappende som at ligge på sin seng, indesluttet af det bløde tætsluttende neopren - og ikke kunne gøre meget andet end bare at ligge der og slappe af. Og filosofere over hvornår han kommer tilbage til soveværelset for at lege med mig. For med neoprenhætten på kunne jeg jo ikke se om han kom eller gik, og musikken forhindrede mig også i at høre ham bevæge sig rundt. Jeg var bare ikke et øjeblik i tvivl om at han var der når jeg mærkede hans hånd på min krop. Og det var en god fornemmelse, når jeg nu ikke selv havde nogen indflydelse på hvad der skete.


Pakket ned i min neopren-sleepsack
og afventer hvad der måtte komme.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.