I dag havde jeg igen møde med Kelvin fra HKI på kontoret, hvor vi skulle diskutere hvordan praktikken gik, om jeg var blevet udfordret nok eller for meget, og om mit timetal måske skulle udvides yderligere, og mødet foregik som vanligt i en fordragelig afmosfære. Pia (PIWO), regnskabschefen, syntes umiddelbart at jeg gjorde et godt stykke arbejde, men det var jo meningen, sådan som vi også havde aftalt det på det foregående møde, at jeg skulle være blevet målt, således at man kunne få et uvildigt indtryk af min effektivitet, hvilket jo også ville være rart for mig at vide. Men en sådan måling var dog ikke blevet foretaget, primært fordi der ikke havde været ensartede opgaver nok til mig - og det var der faktisk heller ikke i dag, så Pia havde vurderet, at jeg blot kunne gå hjem efter mødet. Det er selvfølgelig trist når jeg ikke kan få opgaver nok til at fylde min arbejdstid ud, men på sin vis er det vel egentlig en form for succes når jeg kan få mere fra hånden end arbejdsgiveren regner med. Men inden jeg gør mig for mange tanker må jeg hellere afvente at vi kan få lavet denher effektivitetstest. Undervejs i forløbet af snakken fik jeg efterhånden også det indtryk, at jeg ikke bare skal regne med, at jeg kan fortsætte arbejdet her i BaneDanmark som betalt arbejdstager når min praktik udløber den 29. april. Pr. 1. april har vi fået en ny medarbejder, og hun har overtaget min plads, således at hun lettere vil kunne interagere med hendes kommende kolleger i gruppen, mens jeg er blevet rykket til et andet (mindre) bord ved siden af regnskabschefen. Og selv om kollegerne kalder den position for 'duksepladsen' er det en smule irriterende, at jeg ikke længere kan have direkte øjenkontakt med Pia (PTP), som jo trods alt er min mentor her i BaneDanmark.