Jeg kom stort set til at bryde med Michael hver eneste dag han var i København, dels fordi det er forholdsvis sjældent at jeg har en lejlighed til at bryde, og dels fordi jeg aldrig tidligere havde brydet med en så erfaren og muskuløs herre som Michael. Jeg tænkte faktisk på, at han måske tilmed kunne være en værdig modstander for Lund, som jeg ganske vist aldrig havde set bryde, men kun havde hørt historier om, hvordan han kunne lægge modstandere ned på stribe. Men han var jo også tidligere mangeårig juniormester i brydning herhjemme. For at Michaels ophold i København ikke skulle blive ham for kedeligt, rent brydemæssigt, havde vi forsøgt at skaffe modstandere til ham, og jeg tænkte straks på Peter, som jeg flere gange havde hyggebrydet med i hans sommerhus når jeg havde besøgt ham i Gershøj, og Michael kendte en anden dansker som havde besøgt ham i Düsseldorf i 2003. Finn var denne fyrs navn, og han var faktisk også at finde på MeetFighters. Og vi aftalte at han skulle komme forbi på besøg lørdag eftermiddag. Det blev noget af en heftig omgang, for Finn og jeg kendte begge til Michaels styrke, og vi aftalte hurtigt at vi sammen burde kunne få skovlen under Michael. Men han gav sig nu ikke så let, tværtimod virkede det mere som om han blot blev mere tændt af at få mere kvalificeret modstand. Men han fik det tydeligvis vanskeligere, og når Finn forsøgte at få styr på hans uregerlige arme lykkedes det mig faktisk for en stund at låse hans ben fast i mine scissors, selv om han vred sig nok så meget. Men da først Finn mistede grebet om hans arme tog det ikke lang tid før Michael også var fri af mine scissors. Og da først Finn tog sig et break var jeg fuldstændig prisgivet Michaels styrke.
Om søndagen var det så Peter der kunne assistere mig i mine forsøg på at få kontrol over Michael, men her virkede samarbejdet ikke ordentligt, og Peter virkede til at have det helt fint med at blive kontrolleret af Michael!

Med Michaels styrke og erfaring var jeg
helt prisgivet ham når han rigtig tog fat.