Navigation:    
Start  >  Blog 
> 23. august 2016
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Felix' bondage-party fra 2010 bliver til INSANITY her i 2016 Tirsdag, 23.08.16

Jeg var godt nok blevet noget økonomisk udfordret her i denne tid, for ud over at jeg allerede i starten af året havde planlagt, at jeg skulle til Delta i august-september, og at Alfredos besøg havde kostet mig noget mere end jeg havde regnet med, var der kommet en uforudset hændelse, en hændelse, som jeg tidligere ville have sagt ja tak til uden at blinke, men som i dag med mine økonomiske begrænsninger var mere en udfordring. For Felix havde inviteret til sit INSANITY 2016 party, som var en kopi af de bondage parties, som han havde afholdt i 2009 og 2010, og som for mig ikke blot havde givet mig en uforglemmelig oplevelse, men som havde indsporet mig på bondage for good! Fokus på disse bondage parties var at pakke så mange fyre som muligt i sleepsacks, og i 2009 havde vi været seks fyre i hver sin sleepsack, og i 2010 havde vi været tretten fyre. Ville vi være i stand til at slå rekorden her i 2016? Det var ikke til at sige, men Felix havde nævnt, at der her i år ville være henved tyve deltagere, men hvor mange, der kom til at ligge i sleepsacken denne gang ville vi først vide lørdag, hvor sleepsack-infernoet skulle finde sted! Hvem der skulle deltage denne gang fik jeg ikke umiddelbart at vide, for deltagerlisten var sendt ud på Facebook, hvor jeg jo ikke har en konto. Felix havde ellers lovet, at han ville sende en deltagerliste til mig, men han sendte mig aldrig nogen. Men det gjorde Fernando, min spanske kammerat fra Madrid med de flotte brune øjne. Ham havde jeg mødt for en del år siden, hvor han var fløjet til København for at besøge en Recon ven i Odense. Fernando havde fået deltagerlisten på Facebook, og han havde genkendt mig der, så han havde skrevet til mig på Recon. Jeg syntes det var lidt underligt, at Felix havde brugt Facebook som meddelelsesmiddel, for Felix havde jo i 2009 introduceret mig på Recon. Siden dengang havde jeg været fast Premium medlem af Recon, men det var åbenbart ikke længere godt nok til Felix. Men så var det da godt, at Fernando kunne sende mig en kopi. Der var godt nok mange på deltagerlisten jeg ikke havde hørt om, og det så ud til, at jeg var den eneste af de 'gamle drenge' fra 2009 og 2010 som ville være til stede, og det var måske grunden til, at Felix havde væet så forhippet på at jeg skulle med. Men samtidig kunne jeg heller ikke undgå at føle mig en smule beæret over at kunne være til stede ved INSANITY2016. Selv om jeg naturligvis var en smule tilbageholdende ved at skulle være sammen med så mange nye mennesker - men det kunne vel ikke være meget anderledes end Delta. Jeg havde håbet på at kunne blive hentet i lufthavnen, da jeg ikke ville have råd til billetten over til Hörby. Men jeg skulle så møde Fernando i lufthavnen til aften og sammen med ham tage over til Hyllie, og så ville vi blive hentet der af Felix. Og en togbillet fra lufthavnen til Hyllie havde jeg da trods alt råd til.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.