I forgårs var der, traditionen tro, ordinær generalforsamling i min andelsboligforening. Den har næsten altid fundet sted i Svanemøllehallen, bortset fra et par gange hvor den fandt sted i Østerbrohuset på Århusgade. Hvilket jeg dog aldrig har været så begejstret for, da Århusgade ligger lige lovlig langt væk, men dog på Østerbro. I år skulle generalforsamlingen så finde sted på Kildevældskolen, og der findes vel knap noget nærmere sted at holde den. Det har altid været her der blev afholdt valghandlinger, ligesom kommunen i det seneste års tid tillige har afholdt flere møder om den multifunktionelle gårdfacade, som vi skal have i løbet af det næste års tid, og denne gang skulle det også være her at vi afholdt vores generalforsamling, da det traditionelle mødelokale i Svanemøllehallen i mellemtiden var blevet inddraget til kontor. Generalforsamlingen skulle finde sted klokken 19, og da jeg vidste at skolen kunne være lidt besværlig at finde rundt på var jeg gået derover i god tid. Vinteren var endelig kommet, for der var en frisk vind med fem-seks minusgrader, så det skulle blive rart at søge ly indendøre. Men det blev der ikke noget af, for selv om jeg prøvede alle døre var der ikke nogen der var åbne, og til sidst gav jeg op og vendte næsen hjemover igen. Mødte dog flere andre beboere på tilbagevejen og fortalte dem at alle døre var lukkede og låste. En af dem sagde dog, at det måske kunne skyldes at formanden ikke var kommet endnu, men at stå i vinterkulden og vente i en ukendt tid var jeg dog ikke indstillet på. Vel hjemme igen så jeg at klokken var fem minutter i syv, jeg havde altså kommet for tidligt. Ringede derfor til formanden og et andet bestyrelsesmedlem som jeg havde nummeret på, men ingen af dem tog telefonen. Seks minutter senere havde jeg fået varmen igen, så jeg gik derover igen, for nu burde der jo være kommet nogen. Men nej, alle døre var stadig låst og skolen virkede helt forladt. Jeg kunne regne ud at jeg nok ikke ville få noget ud af at vente mere, og mistrøstigt satte jeg kursen hjemover igen, for det var den første ordinære generalforsaming i 33 år jeg ikke havde deltaget i, ligesom jeg tilmed var på valg. Efterfølgende fortalte formanden mig, at der var en pedel, der havde lukket ham ind, ligesom pedellen også havde lukket de andre deltagere ind. Men hvor han havde gemt sig de gange jeg havde været der og hvorfor formanden ikke havde sikret sig, at der var en dør der var åben skal jeg ikke kunne udtale mig om. Resultatet blev i hvert fald at jeg ikke blev genvalgt til min post som suppleant da jeg ikke var til stede, og posten i stedet gik til en anden. Det er jeg dog ikke så ked af, for det har ikke været så meget jeg har kunnet hjælpe med til i det forgangne år.