Navigation:    
Start  >  Blog 
> 12. januar 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Fastspændt og komprimeret Torsdag, 12.01.17

I går tog jeg atter en gang turen til Berlin. Denne gang var turen dog lidt kompliceret, for på grund af stormvejr over Østersøen sejlede færgen fra Gedser til Rostock ikke, og på den tyske side gjorde et uventet snevejr med glatte veje kørslen mere besværlig end godt var. Fire ulykker så jeg på vejen fra Puttgarden til Berlin, og det var alle lastbiler der var skredet ud i det glatte føre og derfor var kommet på afveje. Men i Berlin var der hverken snefald eller storm, da jeg ankom med tre timers forsinkelse, så det var blot en hyggelig vinteraften. For der forstår man at gruse vejene og ikke salte, så tilsyneladende har man der derfor færre problemer med glatte veje ved faldende temperaturer end i Danmark. Egentlig var denne tur fra starten kun en weekendtur i mit forsøg på, denne gang at kunne bryde hele vinteren igennem, men efter at have besøgt Reinhard aka Kellergummi i oktober og erfaret, at jeg trods alt godt kunne være i hans oppustelige gummi-sleepsack havde jeg aftalt med ham at jeg måtte vende tilbage og prøve at tilbringe nogle timer i den. Og det skulle altså finde sted i dag - Berlin er også noget lettere at komme til end Basel. Og med overnatningsmulighed hos Romano i Spandau havde jeg et godt udgangspunkt. Jeg havde de to kasser med uridomer med, som han havde bestilt og efter en pils kunne vi gå ind i hans playroom. Af med alt tøjet og så hoppede jeg i sækken. Der var jo indvendige ærmer i hans sleepsack, hvilket jeg helt havde glemt, men jeg ville alligevel ikke kunne bruge armene til så meget når først han satte tryk på sækken. Jeg lagde mig på madrassen og kunne mærke han sluttede luftpumpen til ventilen. Det tager noget tid at puste sådan en sæk op, men det var fedt at mærke, hvorledes sækkens indvendige væg langsomt men ufravigeligt lagde sig tættere og tættere til min krop, uden dog at jeg kunne mærke meget med fingrene på grund af de indvendige ærmer. Men mine arme blev trykket tættere og tættere til min krop. Og tanken om at kunne bevæge sig - glem det. For det krævede stærkere mavemuskler end mine at forsøge at løfte overkroppen eller blot dreje sig. Så jeg kunne lige så godt blot ligge og slappe af - hvilket også var hvad jeg gjorde. Derimod gjorde min pik alt andet end at slappe af, men efter nogen tid trak den sig også ind i sækken. Den var i hvert fald ikke længere i legehumør da min tid i sækken var ved at være ovre. Reinhard skulle derfor nok have leget med mig fra starten, men det må så blive næste gang. Det var i hvert fald fedt at kunne ligge 2½ time i hans gummisæk!


Fastspændt og komprimeret i Kellergummi's gummisæk.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.