Tilbage i marts var der en såkaldt nyhed i medierne on en ny naturfond, der havde foretaget sit første opkøb: nemlig Bøtø Plantage, som er en vigtig trækfugleskov på Sydfalster. Og det er jo altid godt når man hører, at nogen bekymrer sig om den natur vi ikke har for meget af her i lille Danmark, men derfra og til at kalde Den Danske Naturfond en ny spiller på markedet for naturgenopretning i Danmark er nok lidt af en overdrivelse, hvilket Naturfondens hjemmesideadresse ddnf.dk jo indikerer. For mon ikke der er tale om, at Den Danske Naturfredningsforening blot har smykket sig med nye fjer? Denne forening har jeg jo kendt i mange år, om ikke andet så af navn, og jeg skal da ikke afvise, at opkøbet af Bøtø Plantage kan være foreningens første opkøb, og at de tidligere blot har været en interesseforening. Og godt nok med det. Bøtø har jeg længe kendt som et område et sted på Falster, vel mest fra litteraturen og i nyere tid fra et vejskilt på vejen ned mod Gedser. Og vel først fik informationerne sammenbragt da jeg læste om genopretningen af Bøtø Nor for nogle år siden. Det var vel hvad der var at komme efter i Bøtø, hvorimod Bøtø Plantage først kom til mit kendskab ved Naturfondens (eller Naturfredningsforeningens) køb af plantagen.
Området ved Bøtø på det sydlige Falster ligger centralt på trækruten mellem Skandinavien og Mellemeuropa og har derfor stor betydning for trækkende fugle, flagermus og sommerfugle. Og her nær Danmarks sydspids kan man i skoven finde flere sjældne arter fra syd, som her har nogle af deres nordligste forekomster eller som kun lejlighedsvis kommer til Danmark. Det gælder fx Rødtoppet Fuglekonge, der her har et af sine få ynglesteder i Danmark. Skoven er på 153 ha og udgør den nordlige del af Bøtø Plantage. Området er tilplantet for ca. 100 år siden, og formålet var dengang bl.a. at beskytte de inddæmmede områder i Bøtø Nor mod sandflugt. Mange af de gamle skovfyr i området stammer fra den oprindelige tilplantning og er derfor over 100 år gamle. Skoven ved Bøtø skal med tiden udvikle sig til et varieret, åbent skovlandskab med gamle træer og buske, lysninger og vådområder og også åbne områder med enge og overdrev. For at der kan komme mere vand i skoven, vil mange af grøfterne blive dækket. Det skal også bevare områderne med birke- og ellesumpe. Skovområderne vil blive gjort mere åbne med flere små lysninger. Det vil gavne de mange sommerfuglearter i området. Størstedelen af området skal fremover afgræsses af kvæg og vildheste. Det skal sikre, at skoven fortsat har mange åbne områder. Skoven planlægges opdelt i to store indhegninger, men der vil blive opsat låger og færiste, så publikum kan færdes frit. Der vil blive udpeget over 1000 træer, som skal bevares til naturligt forfald. De gamle træer skal give opholdssteder for flagermusene, og også give rum til svampe, insekter og hulrugende fugle. Da skoven ligger lige op til sommerhusområdet ved Marielyst, er der også et stort potentiale for at åbne området for offentlighedens adgang og skabe flere naturoplevelser uden at det går ud over naturen.