Navigation:    
Start  >  Blog 
> 5. juni 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Med hovedet i løvens gab Mandag, 05.06.17

Fra begyndelsen havde jeg forestillet mig, at jeg med mine (i princippet) seks år på bagen som bryder kunne stille op i mellemgruppen, men havde alligevel i sidste øjeblik valgt begynderholdet. Hvilket dog kun var godt, for at bryde en time eller to en enkelt eftermiddag bør ikke tælle for et helt år, og selv som begynder fik jeg rigeligt kam til mit hår! Søndag skulle vi praktisere det første kast: et skulderkast! Egentlig ikke noget jeg havde regnet med at vi ville komme til at træne som begyndere, men bevægelsen virkede egentligt ganske logisk, så hvis blot mine knæ var med på den så tror jeg nok jeg kunne gennemføre kastet. Franskmanden var naturligvis temmelig forhippet på at forbedre sin egen teknik, så det var som regel blot mig som blev kastet, og da jeg skulle praktisere med min værelseskammerat Fred, en fin fyr på 150 kilo (!) kom min højre arm i klemme under hans tunge krop! Men søndag eftermiddag teamede jeg op med Terry, en englænder fra London, og ham fungerede jeg faktisk godt med. Han havde ikke nogen hast, og ved fælles hjælp kunne vi få splittet kastet op i enkelte segmenter så jeg ikke behøvede overbelaste mit knæ mere end højst nødvendigt. Mandag blev vi afslutningsvis introduceret på endnu et kast, hvor man skulle angribe modstanderen bagfra, og mens man holdt fast om hans ben skulle man stikke hovedet ind mellem benene og med skuldrene vælte ham ud af balance. Jeg så dog to problemer deri, for hvordan skulle man få lejlighed til at angribe modstanderen bagfra? Og derudover følte jeg det var som at stikke hovedet i løvens gab at presse hovedet ind mellem modstanderens ben - det ville være en direkte invitation for ham til at headscissor mig! Så kan det godt være, at man i Einsteiger praktiserer Freestyle wrestling og træneren efterfølgende på min forespørgsel fortalte, at scissors overhovedet ikke er tilladt i Freestyle wrestling. Men hvis modstanderen ikke er kendt med disse regler vil jeg være ilde stedt! Og lige nu kunne jeg tage afsked med Einsteiger med en højre arm, der så ud som var den blevet kørt over af en damptromle efter at have været klemt fast under Freds 150 kilo!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.