Navigation:    
Start  >  Blog 
> 7. september 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Inviteret til Stone Harbor ved Jersey Shore Torsdag, 07.09.17

Med afslutningen af den sidste dag på Delta var hovedaktiviteten for dette år afsluttet og jeg kunne vende tilbage til Trenton. Men jeg havde stadig nogle dage tilbage af min ferie, og dem havde jeg tænkt mig at bruge på samme måde som de første dage: nemlig med brydning. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at jeg ville booke et hotelværelse på Penn Hotel og bruge det som udgangspunkt for brydning med nogle af de mange brydere der gemmer sig i New Yorks lejligheder. Men da det viste sig, at en af de fyre jeg havde pønset på at bryde med ikke var i New York sommeren over men i sit lille ferieparadis på Jersey Shore og foreslog at vi kunne mødes der i stedet, hvor han ikke bare havde plads til brydning men også et ekstra værelse hvor jeg kunne sove, så var det ikke svært for mig at ændre kursen. Jeg havde læst mig frem til at der skulle være togforbindelse til strandens hovedby Atlantic City fra New York, men at bussen fra Philadelphia ville være billigere, så det var den jeg gik efter. Omstigningsstationen ville være Camden i Philadelphias østlige udkant, og der kunne jeg komme til fra Trenton med lokaltoget River Line. Men vi kom for sent af sted fra Johns lejlighed, og da vi ikke kunne få en taxa aftalte han med Tommy, at han ville køre mig til stationen halvanden time senere da han selv skulle på arbejde, og derfor ikke havde tid til at køre mig. Og da Tommy alligevel skulle på arbejde i Philadelphia kunne han lige så godt køre mig dertil i stedet. Han skulle dog ikke til Camden men satte mig af i Pennsauken station i stedet, hvor jeg kunne købe en omstigningsbillet. Men vel fremme i Camden viste det sig at omstigningen ikke var gyldig, selv om det var en billet til Atlantic City og jeg var i bussen til Atlantic City. Så jeg valgte at tage tilbage til Pennsauken, hvorfra jeg vidste der kørte et tog til Atlantic City. Så med nogle times forsinkelse nåede jeg frem og blev hentet der af Tom, som kørte mig til sin strandhytte i Stone Harbor. Et usædvanligt hyggeligt sted, som jeg med sikkerhed må besøge igen, ikke bare på grund af hans gæstfrihed. Og vi kom netop i rette tid til hans traditionelle Happy Hour!


Toms strandhytte i Stone Harbor lå
lige ud til Intracoastal Waterway.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.