Jeg tænkte først på Henning, som måske havde plads til mit bohave i sit anneks, og som jeg vidste havde et ledigt værelse i sit hus, som jeg måske kunne rykke ind i. Men han svarede ikke på telefonen når jeg ringede. Erik var den næste mulighed, og han var klar på et møde fredag eftermiddag. Jeg havde derfor rigeligt at tænke på fredag formiddag, så jeg havde ikke synderlig lyst til også at skulle på arbejde den dag - men det skulle vise sig at være held i uheld. Men Hind Kjær, min kontaktperson fra HKI, skulle komme forbi til det regelmæssige check-up møde med mig og Robert (min boss) om formiddagen, og da vi i snakken kom ind på emnet trivsel lagde jeg kortene på bordet. For jeg havde både svært ved at fokusere mig om mit arbejde og slappe af når jeg var hjemme så længe tvangsauktionen hang over hovedet på mig. Hind Kjær fra HKI ville selvfølgelig nævne denne udfordring i hendes rapport til Jobcentret, men vi vidste jo alle hvor hurtigt kommunen reagerer i krisesituationer. Derimod trådte Robert i karakter. Med den omsætning han havde i sit firma skulle man mene at han havde midlerne til at betale gælden eller i det mindste overtage det pantebrev på 300.000 som jeg havde i lejligheden. Hvilket dog ikke var en tanke jeg ville bringe på bane, for ligesom der ikke skal være penge mellem venner mener jeg at det i endnu højere grad gælder mellem ansatte og arbejdsgivere - og jeg var jo ikke en gang ansat! Men Robert og hans firma R.revision boede jo i et kontorhotel med over 60 virksomheder, og havde godt kendskab til hvad de andre virksomheder beskæftigede sig med. Blandt andet var der en fyr ved navn Ole Olsen rundt om hjørnet, som havde en vis indsigt i sådanne sager, og han tog mig derover for at introducere mig til ham. Han var dog ikke på sit kontor på det tidspunkt, men kom i stedet tilfældigvis forbi en time senere så jeg kunne sætte ham ind i situationen. Han vurderede hurtigt, at det næppe var legalt af Unibank at modtage betaling fra kun to personer når der var fem, der havde en gældsaftale in solidum, og tilmed havde Unibank gjort en fodfejl ved ikke at tilbyde en tilsvarende aftale for de øvrige personer i gældsaftalen. Han mente dog at jeg nok burde have en advokat til at se på sagen. Ganske vist ville en sådan koste penge, men på den lange bane ville det nok kunne svare sig for mig. Og der var et andet firma i ejendommen, som stort set ikke lavede andet end at vejlede folk i sådanne sager. Gældshuset, hed de, og de var selvfølgelig heller ikke til stede denne fredag, men jeg kunne kontakte dem på mandag. Så jeg ville nok have noget hjemmearbejde med hjem.