Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. september 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Et sundt stræk Sø:ndag, 16.09.18

Det er nu mere end 14 dage siden at jeg lod mig underkaste den 'vertical inversed suspension rack' på Delta, som jeg selv havde udtænkt, og selv om mange måtte mene, at det ikke var særlig sundt for min krop synes jeg stadig jeg kan mærke de positive virkninger. For jeg synes stadig jeg kan ligge mere afslappet i dag end før, specielt når jeg ligger hjemme i min udmærkede seng. For før jeg tog til Delta syntes jeg at min ryg lå tungt på madrassen mens det virkede som om min lower back knap nok rørte madrassen. Men da jeg vågnede op her til morgen kunne jeg tydeligt mærke, at jeg havde kontakt med madrassen i hele min rygs længde og jeg kunne ligge mere afslappet end jeg tidligere havde gjort. Jeg tror faktisk det er sundt at få ryggen strakt ud fra tid til anden, og det fik mig til at tænke på en stretch-maskine, de havde i Fitness Club i Pistolstræde, det første fitnesscenter jeg var medlem af i slut-firserne. Her fik man fødderne fikseret i en skinne, som derefter blev trukket op, således at kroppens egen tyngdekraft blev modvirket. Selvfølgelig behøvede man ikke at få fødderne trukket så højt op at man blev frithængende, men kunne nøjes med et mindre løft, således at man blev liggende på bænken, som fulgte fødderne op, således at hele kroppen var understøttet. Men når jeg havde en tur i den maskine kunne jeg ikke lade være med at lade den trække mig helt op, næsten som jeg blev det på Delta, blot uden rack-funktionen. Og nu som dengang var det en behagelig oplevelse at mærke hvordan ryggen gradvist slappede af, jeg kunne næsten mærke hvorledes de enkelte ryghvirvler slappede af, en af gangen. Opbygningen af maskinen i Fitness Club sikrede også at hele kroppen var understøttet når fødderne sænkede sig igen, således at jeg ikke følte ryggen var skrøbelig når jeg blev sænket ned igen, sådan som jeg oplevede det på Delta. Men det indikerede på mig, at hvis noget ikke er helt i orden skal der tilsyneladende en kraftig (og til dels smertevoldende) bevægelse til for at det kan blive bedre. Ligesom da jeg sidste år brydede med Peter og uvarslet blev skubbet bagover så jeg gik helt i knæ. Hvilket som bekendt medførte en større fleksibilitet i mine knæ.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.