I går var det planen at jeg skulle have en friaften - men det blev der ikke noget af. For min navnebror fra Brønshøj ringede og spurgte om jeg ville med i Imperial og se "Generalen" - den ældgamle Buster Keaton-film, som jeg havde set for æoner siden og knap kunne huske hvad den omhandlede? Ja, gerne - men skulle vi så ikke spise noget aftensmad sammen forinden? Den var han med på og foreslog vi gik i dalle valle, der havde åbnet en ny filial i Axel Towers - og derved kom jeg også ind bag det hjørne der har været spærret af i årevis. Af en kæderestaurant at være var maden faktisk rigtig god. De havde (åbnings)tilbud med halv pris på alle alacarteretter lørdag til tirsdag, men Jan havde købt en app til sin smartphone som gav to for ens pris på buffeten, så den var den vi tog. Jeg har ellers altid været en smule skeptisk over for buffeter, der oftest er ude på at give masser af mad for næsten ingen penge, men hos dalle valle smagte den faktisk godt. Især oksestegen var overraskende god og smagfuld, men der var også mange andre godbidder. Så mange at det inspirerede mig til at komme forbi en anden gang og vælge noget alacarte.
Fra dalle valle trissede vi bare over banegraven og ind i Imperial. Jan havde købt billeten for længe siden og skulle egentlig have været af sted med en veninde, for det var en særforestiilling, som kun fandt sted den ene gang. Generalen er jo en gammel sort/hvid stumfilm, som både var restaureret og digitaliseret så der hverken var knas eller skrammer. Filmen var med engelske testplader og franske undertekster, men jeg er jo vant til at se film på engelsk, så jeg kunne bare læne mig tilbage og forny mit indtryk af den 91 år gamle film. Jeg kunne svagt huske at der var noget med en løbsk kanon og to damplokomotiver der kørte over hinanden via en viadukt - men det viste sig at være to forskelige klip. Så snart jeg havde abstraheret fra den sort/hvide film må jeg sige at det var imponerende hvad man kunne præstere på film for snart 100 år siden, uden greenscreen, stuntmen og digital kopiering og efterredigering. En scene skulle være rigtig i første take, ellers var det om igen, og det kostede både tid og penge - og selv uden lyd var det intet problem at følge med i filmens handling.
          dalle valle
          Generalen