Navigation:    
Start  >  Blog 
> 26. oktober 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Kontrolleret kaos på Gare du Nord Fredag, 26.10.18

Efter at jeg havde måttet tage en taxa ud til Alains hus i Saint Pierre du Perray i lørdags da adgangen til RER-toget på Gare du Nord var blevet spærret af var jeg da lidt spændt på, om det denne gang skulle kunne lykkes mig at skifte tog på Gare du Nord. I toget på vej til Gare du Nord kunne jeg dog se af et opslag, at linien mellem Gare du Nord og Châtelet ville blive afspærret i forrige weekend. Altså var det planlagt at der ikke skulle være tog den dag jeg kom, og jeg egentlig bare kunne have taget taxaen til Châtelet og ikke havde behøvet tage den hele vejen ud til Alain. Men så burde Gare du Nord være tilgængelig i dag - og det var den også. Selv om jeg nær aldrig var kommet af der, da stationen blev annonceret som Paris Nord og ikke Gare du Nord. Perronen var nu en myretue, og jeg har aldrig set så mange der skulle med toget. I første omgang trak jeg mig tilbage, idet jeg tænkte at det kun var midlertidigt, men fandt snart ud af, at det var det ikke. Når et tog kørte til perron skulle det nærmest presse sig gennem menneskemængden, og jeg så ingen vej uden om at deltage i slagsmålet om en plads. Næsten som når man skal med metroen fra Nørreport i myldretiden. Her var der dog ikke bare tre vogne i toget, men mindst ti vogne i hvert tog, og selv om alle vogne var i to etager var de allerede fyldte når de kørte til perron, så der var rigtig mange der blev efterladt på perronen, selv om B-linien (som jeg skulle med) kørte hvert femte minut. Det lykkedes mig dog at tilkæmpe mig en ståplads i det tredje tog, og så trillede vi mod Charles de Gaulle. Undervejs fandt jeg så ud af, at Paris' messeområde lå ved stationen før lufthavnen, så jeg trods alt kunne få en siddeplads for dette sidste stop. Derimod var Charles de Gaulle-lufthavnen ikke så bøvlet at finde rundt i som jeg havde regnet med, og jeg fandt uden problemer frem til SAS-maskinen mod København. Det havde været en rigtig god tur til Paris, og noget kunne tyde på, at den ikke slutter så hurtigt. For i dag fik jeg en opfølgende meddelelse fra sagittaron2, ham der aldrig var mødt op hos Alain i søndags, at han var oprigtigt ked af at han ikke kunne møde mig mens jeg havde været i Paris. Så han overvejede nu at besøge mig i København i stedet - og ikke havde det mindste imod at holde mig varm i min seng om natten. Så det er nok ikke det sidste jeg hører (og mærker) til denne lille bryder.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.