Navigation:    
Start  >  Blog 
> 18. april 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Alvin Ailey på plakaten Torsdag, 18.04.19

På den tur rundt om Tivoli jeg netop havde foretaget med Jonathan havde jeg ikke kunnet undgå at bemærke den plakat, der var slået op flere steder rundt om Tivoli af en atletisk fyr iført et par flotte lyserøde tights - og intet andet! Det var klart at sådan en figur er et klart blikfang for en fyr som mig som jo elsker at gå i tætsluttende lycra tights, men at man skulle se en fyr i den samme slags tøj optræde på plakater i centrum af København kom dog alligevel som en overraskelse for mig. Det krævede en nærmere undersøgelse, og det viste sig at være en reklame for en danseteaterforestilling i Tivoli under samme navn. Billet til forestillingen samt nærmere oplysninger skulle kunne hentes på Tivolis hjemmeside, så den klikkede jeg selvfølgelig ind på i det håb at der var flere billeder af denne flotte fyr (og hans flotte tights) inde på denne side. Men blev dog slemt skuffet, da der ikke var spor lyserødt at se inde på denne side, omend dog en del smidige fyre som man jo ser det ved alle dansetrupper. Men det var nu dejligt at få sådan et indspark af farve i den ellers grå og kedelige københavnske dagligdag.


Plakaten for Alvin Ailey, der optræder i Tivoli.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.