Navigation:    
Start  >  Blog 
> 15. februar 2020
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Instagram ubrugelig i praksis Lørdag, 15.02.20

I de snart tyve år jeg har vedligeholdt denne hjemmeside har jeg sideløbende også haft en hjemmeside jeg beskæftede sig med min interesse i lycra og spandextøj. Faktisk opstod begge sider samtidigt og kørte under samme navn på nettet, men efter få måneder brød viaalpina.dk ud og blev til denne side. Min hjemmeside for lycra kørte (og kører) dog videre og har vel omtrent det samme antal besøgende som denne side. For et halvt års tid siden blev jeg dog kontaktet af en kammerat fra London som spurgte hvorfor jeg ikke havde en Instagram-profil, der kunne virke som et blikfang for andre spandex-interesserede, og efter moden overvejelse endte det naturligvis med at jeg oprettede en konto der. Selv om jeg er temmelig skeptisk over at være på for mange sådanne sociale medier, da de ofte tager for meget tid, som jeg ellers kunne bruge mere fornuftigt på andre ting. Jeg ville nu egentlig have skrevet at jeg oprettede en profil på Instagram, men det er der ikke så megen mulighed for. Man kan kun skrive sig med de basale kontaktinformationer, mens en mere fortællende side, hvilket jeg selv synes er det mest interessante, tilsyneladende ikke eksisterer. Ligeså er der ikke muligheder for at skrive til personer som man gerne vil i kontakt med, men kun komme med en kommentar til et billede, og en sådan kommentar bliver meget hurtigt upersonlig når man ikke ved hvem man skriver til - eller hvem der læser den. Så i den henseende er det nok rigtigt at Instagram bare skal betragtes som en gratis reklameplads. Og selv om jeg troligt nok har lagt et profilbillede op der skulle jeg da nok mene at vi har reklame nok i samfundet i forvejen. Så mon ikke Instagram mere skal ses som en yderligere metode for Facebook (Instagrams ejere) at hive yderligere oplysninger ud af deres brugere. Generelt synes jeg at Instagram er ubrugelig, så det undrer mig hvorfor den side skulle være blevet så meget værd på børserne. Min kammerat i London har for nylig fortalt mig at grunden til at jeg ikke har nogle kontaktinformationer på min Instagram-side skyldes at jeg går på Instagram med en computer og ikke en smartphone - men hvorfor skulle man så oprette den som en hjemmeside hvis funktionerne alligevel ikke er tilgængelige med en computer?

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.