I dag er det den 21. april, og således er det i dag præcis et halvt år siden at jeg fik indsat en protese i mit højre knæ. Så derfor synes jeg det må være passende at se på hvordan det er gået efterfølgende. Jeg blev jo opereret af Xiaodong Ma på Bispebjerg Hospital, og fra starten af var han opsat på at jeg skulle have begge ben opereret, men det fik jo dog afværget, så jeg kunne starte med at tage det højre ben først da det var mest trængende. Så kunne det andet ben vente en tre måneders tid inden det også kom under kniven. Men ved det opfølgende møde den 3. februar mente han at det alligevel ikke var helt så trængende, så det ville først blive foretaget når jeg følte behov for det. Hvilket så heldigvis (?) ikke har været endnu. Efter operationen vurderede lægen så at jeg skulle regne med at der ville gå 3-6 måneder inden jeg kunne forsøge at starte løbet op igen og 6-9 måneder inden jeg kunne vende tilbage til brydningen, men det har så ikke holdt stik, primært på brund af den igangværende coronopandemi. Jeg har nemlig slet ikke forsøgt mig på at løbe siden juni forrige år. Ganske vidst har jeg fulgt den rehabiliteringsplan jeg fik tildelt af kommunen, og der havde de en maskine hvor jeg kunne foretage nogle løbeagtige øvelser. Og da rehabiliteringen var overstået og jeg således skulle tilbage i mit eget motionscenter havde de ikke den samme maskine der. De havde dog et løbebånd, men inden jeg fik lejlighed til at prøve det igen måtte de med få timers varsel lukke ned på grund af denher virus. Og da jeg gerne ville løbe først på bånd for en sikkerheds skyld da jeg ikke kunne være sikker på at løbe uden at falde ville jeg gerne gøre det i motionscentrets trygge rammer det første par gange. Med det resultat at jeg slet ikke har løbet rigtigt siden 22. juni selv om vejret den seneste måned har været perfekt løbevejr. Nu er der så gået seks måneder, så nu burde jeg kunne bryde igen, men da jeg jo har alle mine modstandere i udlandet og grænserne er lukkede på grund af den forbandede virus har jeg ikke kunnet komme i gang med min omfattende bryde-genoptræningsplan. Selv om det trods alt lykkedes mig at få en match den 15. februar lige før pandemien slog igennem. Resultatet er, at jeg både på løbe- og brydefronten har været tvunget til at køre i tomgang indtil myndighederne giver lov. Og indtil da føler jeg blot jeg bliver mere og mere dvask på grund af inaktiviteten.