Det var efterhånden meget længe siden at jeg havde udvirket noget fornuftigt ved mine regelmæssige besøg hos Erik i hans sommerhus i Ellingelyng, fordi seneste gang jeg havde været der havde det stadig været sommer, og så havde det mere drejet sig om at nyde livet end at kløve brænde. Hvilket jo også kan være ganske behageligt, men jeg er nu vant til at få udrettet noget når jeg endelig er kommet hele vejen til Ellingelyng. Men det havde jeg ikke gjort i lang tid, omend det ikke bare havde været dovenskab fra min side eller fysiske begrænsninger. Men Erik havde det seneste års tid stort set været løbet tør for brænde. Så ud over at han ikke havde noget brænde, der skulle kløves betød det også at vi ikke kunne regne med at få temperaturen op på de traditionelle 27 grader i hytten. Men denne gang var det lykkedes ham at få adkomst til et træ der skulle kløves, hvilket var en bornholmsk røn, som en tornado havde lagt ned i Albertslund. Og det var nu meget rart at få noget deroppe at lave igen, så jeg kunne få brugt min krop, hvilket jeg ellers ikke havde gjort så meget ved i de seneste måneder. Så han havde en hel trailerfuld rønnetræ, og mine ben var nu glade for at brændet stadig lå på traileren, for derved var det jo ganske begrænset hvor meget jeg skulle bøje mig ned for at samle træstykkerne op. Og med trillebøren parkeret på den modsatte side af kløveren var det faktisk både ganske praktisk ligesom arbejdet gik hurtigere fra sig. Så det var da en ganske praktisk erfaring jeg blev rigere af. Selvfølgelig havde mine ben stadig sine begrænsninger, så jeg kunne godt nok ikke fylde trillebøren en halv snes gange, som jeg havde gjort det i gamle dage. Men seks gange var da alligevel et godt stykke arbejde. Og da dagen var forbi var mine ben så trætte at der ikke ville blive noget af en travetur den følgende morgen! Og denne nat sov jeg i børneværelset da varmeapparatet fortsat var udlånt til sønneke.