Navigation:    
Start  >  Blog 
> 15. november 2020
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Teknisk uheld Søndag, 15.11.20

Så er der igen problemer med nettet - men denne gang på en lidt anderledes måde end i 2017, hvor ViaAlpina midlertidigt ikke kunne findes, og hvor årsagen var at jeg ikke havde penge til at betale det årlige gebyr for drift af webhotellet. Sådanne uheld vil ikke længere ske nu hvor jeg er på førtidspension og derfor har flere penge til rådighed, men så er der åbenbart andre problemer. For da jeg i løbet af i fredags skulle uploade de seneste nyheder kunne det ikke lade sig gøre fordi hotellet ikke kunne betjene den browserversion jeg forsøgte at logge ind med (Firefox), og jeg kunne i øvrigt heller ikke tilgå andre sider, hvilket jeg i øvrigt fandt temmelig besynderligt, da det kun var tre år siden jeg havde opgraderet til version 52.3 - og jeg i mange år havde brugt Firefox fordi den browser hidtil havde været bedre til at læse ældre versioner end Microsoft Internet Explorer. Heldigvis fik jeg så dog også tilsendt en stribe links til opdatering af de mest brugte browsere, så jeg kunne da i det mindste hente den nyeste version, som var version 52.9. Men lige lidt hjalp det, for heller ikke denne nye version blev understøttet af hotellet, og det hjalp heller ikke at jeg hentede den nyeste version af Chrome eller Opera, som var en browser jeg aldrig havde haft eller anvendt før, men blot havde fået anbefalet. Så det bliver ikke til nogen nyheder her på ViaAlpina i den nærmere fremtid. For det var tilsyneladende ikke bare webhotellet jeg ikke havde adgang til, men heller ikke hotellets hoveddør. Hvilket betød at jeg heller ikke havde adgang til deres kontaktoplysninger, således at jeg kunne kontakte dem pr. telefon eller email. For min mail fungerer tilsyneladende udmærket, så måske problemet ikke skal søges i min browser men måske i hotellet i stedet. Måske det er angrebet af virus, og de så af sikkerhedsmæssige årsager har valgt at lukke af for alt udefra kommende trafik? I givet fald vil jeg så nok høre nærmere herom i nærmere fremtid.

Opdateret 15. januar 2021: Efter to måneder uden nye opdateringer på ViaAlpina har jeg i går aftes været i stand til at levere en ordentlig ketchupklat af de filer, som jeg havde lavet i de mellemliggende to måneder. Ganske som jeg havde forestillet mig lå problemet ikke i den browser jeg bruger men i hotellet i stedet. Her har man nemlig skiftet styresystem og var gået fra det hidtidige 32-bit system til det nye 64-bit system. Den havde jeg jo ikke regnet med, for hotellet havde hele tiden skudt skylden på browseren i stedet for at sige hvad årsagen rent faktisk var. At jeg ikke regerede hurtigere på den fejl var jo at jeg havde fuld adgang til alle andre hjemmesider, ligesom der fortsat så ud til at være fuld adgang til ViaAlpina. Så det er ikke nemt at være Webmaster - men hvem har også sagt at det skulle være nemt?

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.