Selv om coronapandemien fortsat breder sig og vi nu er i fuld gang med smittens anden bølge, og vi som følge heraf oplever et rekordmæssigt lavt antal af rejser på tværs af landet fordi folk ikke tør rejse ud og besøge den nære familie, hvilket vi ellers typisk gør i denne juletid, så ser det fortsat ud til at jeg slipper udenom. For i denne jul vender jeg tilbage til at holde den sammen med min bror og hans kone i Holme-Olstrup, efter at jeg forrige jul måtte holde den hos Erik og hans kone i Hvalsø. Og selv om det jo fungerede rigtig godt er det jo aldrig helt det samme som at kunne holde den hos den biologiske familie. Og specielt denne gang var jeg glad for at jeg kunne holde den sammen med Preben, ikke bare på grund af coronakrisen, men efter at både Gurli, mor og far er døde, er Preben faktisk den eneste tilbageværende person i min nærmeste familie. Så alene af den grund har jeg opprioriteret kontakten med ham, for sådan i juledagene bliver man jo mindet om at man ikke lever evigt. Selv om jeg indtil blodproppen havde meget nemt ved at få den opfattelse - og denne pandemi på sæt og vis har bestyrket mig deri. For alle går jo og er nervøse for at blive smittet, blot ikke mig. Jeg lever livet i det omfang det er mig muligt, er mest irriteret over at andre er så tilbageholdende, og jeg er tilsyneladende ikke blevet smittet, så måske det bare er en storm i et glas vand. Men jeg bor jo også alene og ser sjældent andre mennesker, bortset fra min daglige indkøbstur i Netto. Men i forgårs tog jeg tog og bus til min gamle arbejdsplads på revisionskontoret, og blev her hentet af Lotte som kørte mig hjem til dem. Dagen efter kom jeg uventet tilbage til København da vi var blevet inviteret til morgenmad hos deres søn Nicolai på Holmen, og det var nu også rart at se ham igen. Inden vi ved middagstid kørte tilbage til Holme-Olstrup for julemad og ditto aften. For selv om vi kun var os tre manglede der ikke noget, så det blev alligevel en jul som den skulle være. Blot sang vi ikke julesangene på grund af smitterisikoen - for selv om vi alle har gennemgået en coronatest er sådan en jo kun et øjebliksbillede. Og selv om jeg stadig mener det er en storm i et glas vand respekterer jeg andres opfattelse. Og efter en lille julefrokost i dag tog jeg toget hjem.