Navigation:    
Start  >  Blog 
> 28. februar 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Motion i februar Søndag, 28.02.21

Min seneste rapport for mine fysiske aktiviteter, som jeg lagde her på bloggen den 31. januar, var nok den mest nedslående jeg nogenside har lavet her, og tingene er jo ikke blevet bedre siden dengang. Stadig hverken løb eller cykling, ikke engang på en motionscykel, og hverken svømning, en tur i motionscentret eller blot en svedig brydekamp har der været mulighed for her i februar. Så derfor endnu en måned med blot 0 km løb her i februar. I januar havde jeg dog i det mindste mulighed for at trave to ture i Dyrehaven og Hareskoven, men ingen af dem nåede min målsætning om at have en udstrækning af minimum fem km. Med lidt god vilje kan jeg dog sige at jeg også har været ude på to traveture her i februar, omend den ene af dem kun har været en kort tur til den lokale park, hvor jeg stadig er af den opfattelse at en travetur der ikke tæller i regnskabet, lige så lidt som min daglige tur i supermarkedet. Til gengæld var der så lidt mere gods i den anden travetur, som bragte mig ud i Furesøparken. For ikke blot havde jeg fravalgt den korte tur hvor jeg blev inde ved kanalerne, men var gået helt ud til Furesøen for at kunne nyde den kilometers vandring langs denne, og derved blev den tur jo næsten lige så lang som de to ture i januar tilsammen. Jeg har så også i dag målt turene efter, for når jeg kun går dem og ikke løber dem bør jeg vel også regne strækningen med som jeg går fra stationen til mit sædvanlige startpunkt for løbet, og det giver jo ekstra godt halvanden kilometer, så min traditionelle Furesøparkstur derved kommer op på 7,3 km. Tilmed var det første gang jeg havde gået en tur i Furesøparken uden at skulle sætte mig ned for at hvile benene, vel nok inspireret af det flotte vintervejr vi havde haft i det par uger, vintervejr, som tilmed havde givet mulig for skøjteløb for dem der var til sligt. Hvorom alting er, så har det vist ikke været så godt for min krop, da jeg på billederne kan se hvorledes jeg synker mere og mere ned i siden, på Vejlesøvej kort før stationen var det tilmed lige før at jeg var knækket helt sammen og var faldet. Så det skal jeg nok undlade at gøre for meget af fremover.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.