Navigation:    
Start  >  Blog 
> 11. april 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  45 år gammelt album på toppen i 2020 Søndag, 11.04.21

For tyvende år i træk er det atter blevet tid til at kaste et nærmere blik på hvad jeg har haft kørende som baggrundsmusik når det er mig selv, som skal lege dj på henholdsvis grammofon og CD-spiller. Og denne gang er det en smule mere seriøst da min foretrukne DR-radiokanal P7 blev lukket ved nytår for godt et år siden. Endvidere er det fremadrettet kun mine gode gammeldags LP-plader der kan tælle med, da lydudgangen på min computer stod af sidst på vinteren med det resultat at jeg ikke længere kan lytte på mit store udvalg af CD'er. Men det har så ikke nogen indflydelse på denne opgørelse, der sammentæller alt jeg har lyttet på i det forgangne år. Med radioens P7 ude af billedet er det i dag for det meste P4 jeg har kørende i baggrunden, og her kan det ikke være nogen overraskelse af Tom Waits' plade Nighthawks at the Diner sætter sig på en tydelig 1.plads, idet de programmer som P4 spiller om formiddagen i weekenden er ganske uinteressante at høre på, hvorfor der her oftest kræves en CD man kan høre flere gange. Og når jeg har lyttet for meget til Tom Waits er Brian Wilson's Smile et udmærket alternativ i Beach Boys-stil på 2.pladsen. 3.pladsen udgøres af en god klassiker, nemlig Black Holes and Revelations med Muse, som faktisk også har lagt beslag på 11. og 25.pladsen, og herefter bliver det mere spredt. Selv om jeg ikke husker at have anskaffet meget ny musik i 2020 er der alligevel to nye albums på årets hitliste: dels en ny indspilning med producerparret Blanc & Jones, som denne gang giver deres version af en række af Orchestral Maneouvres in the Dark's numre på en 6.plads, og dels måske det sidste album som Fish har udsendt: The 13th Star på en 26.plads. Der er fem album, som efter en tids fravær nu er dukket op på listen igen, og det hænger måske sammen med at mens antallet af afspillede album faldt med 44% frem til 2019 er antallet i 2020 gået frem med 50%! Således at det i 2020 kræver 2½ gange flere afspilninger for at opnå en plads på Top30-listen end det gjorde i 2019. Hele 22 album er nye på listen i forhold til 2019, hvilket betyder at der også er 22 album der er røget ud, og specielt savner jeg Fish's album Raingods with Zippos, trekløveret fra Pink Floyd med Meddle, Animals og Atom Heart Mother samt de to album med Georgia Satellites, som begge er røget ud i 2020. Ellers kan flere detaljer, traditionen tro, læses af linket herunder Musik Top 30 2020

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.