Navigation:    
Start  >  Blog 
> 15. juni 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Tre måneder efter operationen Tirsdag, 15.06.21

I dag er det tre måneder siden at jeg fik mit venstre knæ opereret, og derved bliver det måske også den sidste gang jeg har et sammenligningsgrundlag med den tilsvarende operation på det højre knæ, som jeg fik lavet i 2019, da den blog jeg lavede tre måneder efter denne operation var den sidste jeg lavede af disse tilbageblik. Men jeg skal selvfølgelig ikke afvise at der også i fremtiden kommer flere sammenligninger, da jeg tre måneder efter operationen på det højre knæ hverken var kommet i stand til at løbe, bryde, cykle eller lave styrketræning i motionscentret. Styrketræningen har jeg dog ikke kunne gøre så meget ved da motionscentret har været lukket i månedsvis på grund af coronaen, og cyklingen er der heller ikke så meget at skrive om, omend at det jo gik overraskende hurtigt fremad med at få rotationer på pedalerne. Så jeg tror nok det vil fungere når jeg kommer på motionscyklen i motionscentret, omend det nok vil være bedre at bruge kræfterne på den deciderede styrketræning. Brydningen har jeg jo ikke kunnet gøre så meget ved da det er min opfattelse at brydning jo er den bedste træning for brydning, og det har jeg jo ikke kunnet gøre noget ved når jeg jo er spærret inde her i Danmark mens alle mine brydemodstandere befinder sig i udlandet. Men der er lys forude når jeg den 26. juni er blevet færdigvaccineret og kan rejse ud til mine brydemodstandere og kan erfare om jeg er gået helt i hundene efter det foregående halvandet års inaktivitet eller der måske stadig er kraft i de gamle muskler. Men det finder jeg vel ud af når jeg er i centret næste gang, jeg har i hvert fald fået mig et coronapas nu så jeg igen kan have ubegrænset adgang til mit styrkecenter. Sidste pind er løb, som jeg heller ikke har gjort så meget ved. I min seneste rapport beklagede jeg mig jo over at jeg ikke var kommet i Sundhedshuset foregående torsdag og derfor ikke havde haft lejlighed til at prøve Crosseren. Men det lykkedes i torsdags at 'løbe' en omgang på den, og det føltes faktisk ganske godt. Så måske jeg kan præstere halvanden km på den på torsdag, hvilket var det jeg havde nået efter tre måneder under genoptræningen i 19/20 og det længste jeg havde lavet i Sundhedshus Østerbro.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.