Navigation:    
Start  >  Blog 
> 27. juni 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Mulig åbning for brydning igen Søndag, 27.06.21

Det lader til, at den plan jeg i vinters havde lagt om at komme tilbage til brydningen igen, har holdt stik. Ikke fordi jeg endnu har haft held med at bryde, men som jeg netop har beskrevet har jeg i onsdags været på hospitalet for at få afsluttet de to knæoperationer som vil gøre mine ben brugbare igen uden at være generet af kalveknæ, og i torsdags afsluttede jeg min rehabilitering i Sundhedshus Nørrebro som skulle tage sig af min tekniske genoptræning efter operationerne så jeg kunne gå i gang med min muskelmæssige genoptræning, således at min krop gerne skulle være i stand til at bryde igen. Men det var jo ikke umiddelbart muligt da jeg jo havde alle mine brydekontakter og -modstandere i udlandet da der jo ikke rigtigt er personer her i landet som vil bryde med mig (i hvert fald ikke på MeetFighters). Og derfor er jeg i går kommet et skridt nærmere muligheden for at tage til udlandet for at kunne bryde da jeg i Øksnehallen fik afsluttet min vaccinering med Pfizer-BioNTech og derved skulle være beskyttet mod de fleste arter og afarter af covid-19. Det var ellers lige før jeg troede at min vaccinationstid var blevet aflyst da der også var fodboldkamp på storskærm ved Øksnehallen. Men heldigvis fandt den sted udendørs mens vaccineringerne fandt sted indendørs i de gamle staldbygninger. Igen havde personalet fundet den absolut tyndeste nål frem, så jeg mærkede knap nok da den blev stukket ind. Heller ikke denne gang var der nogle gener forbundet med vaccinationen, og da Udenrigsministeriet samme dag havde hævet sine rejserestriktioner for de fleste EU-lande skulle det være muligt at rejse ud for at bryde igen. Meget kunne således tyde på, at min gamle plan fra 2019 om at jeg vil starte med at bryde i Berlin kan blive til noget nu, et år efter jeg havde min seneste brydekamp i Frankfurt am Main. En fyr fra Genéve (cab40) har længe gerne villet bryde med mig, og han skal på en uges ferie i Berlin i uge 29. Romano har bekræftet at jeg igen gerne må slå lejr hos ham, og det betyder jo at jeg også får mulighed for at bryde med catchbear1, Sperling, htgrappler og FinnNorbert. Og måske også et par stykker jeg ikke har brydet med før (epj303 og PaulGRinger). Så vil det vise sig om jeg også rent muskuløst vil være klar til at bryde igen.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.