Navigation:    
Start  >  Blog 
> 17. december 2021
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Tre modstandere på en dag i Paris Fredag, 17.12.21

Jeg havde regnet med at skulle bryde med fire fyre i de dage jeg havde her i Paris, men allerede den første aften røg planen fordi jeg var blevet forsinket i Gare du Nord. Jeg skulle ellers have brydet med Fabrice aka ROULE44 torsdag, men da han overnattede rundt om hjørnet hos en kammerat havde han ingen problemer med at komme i dag formiddag. Og Fabrice mindede mig om de udfordringer jeg havde haft da jeg forrige gang havde været i Paris for at bryde. For efter de dage i 2018 havde jeg siddet tilbage med det indtryk at alle brydere her i Paris var på olympisk niveau, og Fabrice var måske også på samme niveau. For ikke bare havde også han haft flere end hundrede modstandere, og det var ikke bare i brydning men også i Judo og Brasiliansk jiu-jitsu. Men hvis bare vi kunne holde os til brydningen var det okay. Men ikke bare var han bedre trænet end jeg, men også medlem af to klubber hvor han trænede to gange om ugen. Så derfor kunne det ikke overraske nogen at det kun tog få sekunder før jeg var nede og ligge på måtten. Men trods hans fysiske overskud måtte jeg sige at han ikke misbrugte sit overskud, da det føltes sikkert at bryde med ham. Han kunne jo også have udnyttet mit handicap med mit relativt nyopererede knæ, men det gjorde han ikke. Han var strong men fair! Vi havde fem runder sammen, og for hver runde havde jeg på fornemmelsen at jeg kunne yde modstand i længere og længere tid, som om rusten stille og roligt blev banket af min hidtil inaktive krop. Jeg var sikker på at Fabrice havde mere at byde på, men han kunne fornuftigt nok indse at der ikke var behov for at brænde mere krudt af når han kunne bruge det ved en senere lejlighed. Derefter var det Kimmetjes tur til at have en privat match, og det var med en fyr med profilnavnaet polyethylene, hvilket jo kunne virke tiltrækkende på mig, men nu var det jo en privat match. Polyethylene var en yngre fyr med tre gange så mange modstandere som Fabrice, så ham kunne Kim have for sig selv. Samme eftermidag var den næste fyr klar, og det var en 'bjørneunge' som gik under navnet cub93100, men inden jeg kom ned i brydekælderen var Kim allerede gået i gang med ham. Men jeg skulle ikke holde mig tilbage, for denne cub gik efter at have os begge som modstandere på samme tid. Jeg havde godt nok aldrig været med i sådan en 2-vs-1 brydekamp før, men da Kim var den mest rutinerede af os gik jeg efter at holde cub fast, således at Kim ville få frit spil til at lave hvad han ville. Og noget kunne tyde på at dette ikke var helt omsonst, da cub flere gange måtte tappe ud, hvilket ellers er noget jeg kun oplever sjældent. Af hensyn til Kim lod jeg dog ikke denne cub få frit løb, men nøjedes med at slække på mine kræfter når han tappede og jeg var fortsat opmærksom hvis han ville vriste sig fri. Og jeg blev ganske overrasket når jeg først efter kampen kunne læse at han betragtede sig som heel. Således var det nok første gang jeg fornemmede at jeg kunne styre en heel - men måske kun det var fordi Kim kunne styre sin halvdel af kampen. Cub var dog mægtig glad for at bryde med mig, så mon ikke jeg skal planlægge en anden kamp med Cub for mig selv næste gang jeg måtte være i Paris. Bagefter var der lige tid til en hurtig kamp med Kim selv, det var jo det mindste jeg kunne gøre når nu han havde inviteret mig til Paris. Men jeg måtte sige at han ikke var så uovervindelig som jeg egentlig havde regnet med. Ganske vist havde Kim styr på kampen fra start til slut, men jeg erindrer faktisk ikke at der blev tappet ud på noget tidspunkt. Måske jeg rent faktisk var blevet en bedre bryder, ligesom mine knæ ikke lagde an til de store bryderier, hehe!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.