For denne måned har jeg slået ned på den igangværende filmfestival World Press Photo, som også i 2012 udstilledes i Politikens Hus. Dette år havde man blandt mange motiver en række fotos, som den japanske fotograf Haruhiko Kawaguchi stod for med at pakke kærestepar i klar plastik. Hvilket førte til dette klip: "I løbet af det seneste år har Haruhiko Kawaguchi portrætteret mere end 80 vakuumpakkede par. Hvis man ikke er vant til at blive pakket i vacuum eller på anden måde blive mummificeret vil det være en meget grænseoverskridende oplevelse af blive pakket i vacuum, og ligesom i al anden form for bondage kræver det meget tillid til fotografen at lade sig pakke på denne måde, for man kan rent faktisk ikke få vejret mens seancen står på. Kawaguchi fortæller, at mændene faktisk oftere går i panik end kvinderne. »En mand tissede i bukserne af skræk. Kvinderne koncentrerer sig mere om at se godt ud«. Kawaguchis billeder fortæller alt ganske tydeligt, for han har - naturligvis, skulle man sige - brugt klar plastic til at forevige sine modeller i, således at alt bliver lynfrosset i bevægelsen, og vil kunne læses (og føles) på det klare glatte plastic. Det er dog ikke en helt ny teknik han bruger, omend det mig bekendt er første gang at denne teknik har fundet anvendelse på denne måde.
Jeg har ganske vist selv prøvet noget lignende når jeg har været lukket ned i en vac-rac, som derefter blev sat under vacuum, men det har så altid været med en åbning til luftforsyning, og aldrig i gennemsigtig plastic som den japanske fotograf havde gjort det. Men måske en lejlighed byder sig for mig i fremtiden, da jeg har en kammerat i Frankrig, som har stillet et ganske spændende forslag om, at næste gang han besøger mig skal jeg blive pakket ned i en kropsstor glasklar plasticpose med min favoritmaske, der er i heldækkende gummi med blot et lille gummirør til åndedrættet. Og når der føres en slange fra min støvsuger ned i denne plasticpose sideløbende med gummirøret der føres ud og der slås en solid tørn om de to slanger og toppen af sækken kan hele sækken (med mig) sættes under vacuum så min nøgne krop kan beskues (og befamles) udefra. Min kammerat kan så lege med min mummificerede krop uden at jeg kan se hvad han agter sig at gøre - og han kan bestemme hvor meget eller hvor lidt luft jeg skal få gennem gummirøret. Uden at jeg vil have mulighed for at sige et hørbart ord inde fra gummimasken og plasticposen.
Dagblog 7. oktober 2012: Pakket ned i vacuum