Som udgangspunkt var det en fin idé at tage til Berlin, da jeg jo havde mange kontakter der, selv om jeg jo ikke længere kunne lukrere på at bo hos Romano a.k.a. kleiner kerl, da han ikke havde responderet på mine mails efter coronaen jo havde taget verden med storm. Men jeg vidste jo hvor jeg nu kunne slå mig ned, selv om det også denne gang ville koste en hotelovernatning, og jeg havde jo fået bekræftelser fra andre fyre der tilsyneladende gerne ville bryde med mig: Thomas a.k.a. Thomasbln1968 torsdag eftermiddag, Michael a.k.a. LutadorBerlin fredag morgen, og fredag aften skal jeg besøge Christian a.k.a. Jarek2001 i Hellersdorf, hvor jeg også kan overnatte. Det samme var planlagt lørdag med AlexBER, men han havde meldt afbud af sundhedsmæssige årsager foregående mandag. Og når jeg ikke kunne mødes med hverken FinnNorbert, Sperling, hevelli, afinil eller Jose blev det en temmelig lunken mulighed for brydning. Og fyren fra Colorado, som havde været årsag til at jeg i det hele taget kom til Berlin på dette tidspunkt, havde jeg stadig ikke hørt fra. Men det skulle blive værre endnu, for blot halvanden time inden jeg skulle få besøg af Thomas fik jeg en sms fra ham om, at han af sundhedsmæssige årsager måtte melde pas til eftermiddagens kamp! Så jeg havde kun Jarek, som jeg vidste jeg kunne stole på. Og så denne Michael, som jeg endnu ikke havde set live. Men heldigvis kom han da til tiden fredag morgen, så vi gik straks op på værelset for vores brydekamp. Denne Michael havde nogenlunde samme stats som jeg, lidt lavere, lidt lettere og et par år ældre end mig, så vi passede egentligt godt til hinanden. Men der havde været party på hotellet aftenen forinden så restauranten var lukket, og personalet kunne blot lave et par cheeseburgers til mig som jeg tog sammen med to glas vin. Men jeg var ikke på toppen i dag, specielt ikke når de der cheeseburgers var suppleret med et ordentligt læs pommes. Og selv om vinen havde smagt godt var det ikke sikkert det var godt for min krop. I hvert fald havde jeg sovet dårligt og måtte nøjes med kaffe her til morgen. Nok derfor kunne jeg forvente at jeg blev den lille ved formiddagens brydekamp. Tre runder klarede jeg igennem, og de endte alle på samme måde. Ikke nødvendigvis fordi Michael var stærkere, men mere fordi jeg følte mig svag. Hvis nu jeg havde følt mig veloplagt kunne det nok være blevet en god kamp alligevel - men selv om dette ikke var brydning på et højt plan skal man nu alligevel være klar til kamp. I det mindste kunne jeg om aftenen slappe af hos Jarek.