Navigation:    
Start  >  Blog 
> 7. marts 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  High Barnet mat room i London lukker ned Tirsdag, 07.03.23

Da jeg i 2013 begyndte at bryde mere regelmæssigt erfarede jeg hurtigt, at en af de større udfordringer var at finde et sted, hvor der var måtter at bryde på, for det er jo ikke alle steder hvor der er nogen, der har sådanne. Jeg fandt dog snart ud af, at der var brydere, der havde sine egne private måtter, og der var steder, hvor sådanne var mere offentligt tilgængelige. For eksempel i London, hvilket jeg tænker skyldes den noget sammenpressede storby og de skyhøje boligpriser. Den 13. marts 2015 besøgte jeg for første gang Andy's matroom, Barnet Studio i High Barnet, og det var en så positiv oplevelse, at jeg sidenhen brugte det som reference og back-up når jeg (desværre) en sjælden gang kom til London for at bryde. Desværre fik jeg i forgårs et nyhedsbrev fra den 72-årige ejer, Andrew Sloane, som fortalte, at han efter adskillige operationer for lymfeknuder og efterfølgende hospitalsophold, som heldigvis viste sig ikke at være angrebet af kræft, havde følt sig tvunget til at lukke sit matroom, da han ud over en månedlig omkostning på £1000 for el og gas også har en skyhøj lejeudgift. Så den 30. marts vil det være slut med at bryde i High Barnet matroom. Jeg har ganske vist ikke været der ofte, og var der ikke engang da jeg forrige oktober var i London for at bryde. Men jeg har altid sat pris på muligheden for at bryde der, og oktoberturen viste til fulde at brydning ofte kræver mere plads end et dobbeltværelse på et hotel kan tilbyde. For to af mine modstandere besluttede vi hurtigt at udskyde en mere seriøs brydning til næste gang, hvor vi så skulle mødes og bryde i High Barnet. Jeg havde allerede udvalgt et hotel nær Barnet, som jeg kunne bruge som hovedkvarter på den tur - men det bliver så ikke til noget.


Klar til brydning med Playwrestling i Barnet Studio i 2015.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.