Navigation:    
Start  >  Blog 
> 31. juli 2023
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ingen brydning i juli Mandag, 31.07.23

Heller ikke her i juli måned er det lykkedes mig at få en eneste løbetur på bånd - men da jeg heller ikke i forrige måned har haft en løbetur på bånd tager jeg det ganske afslappet, da jeg ved den lejlighed blot kommenterede at løbeture på bånd kun været at betragte som sekunda når jeg ikke var i stand til andet. Så længe at jeg i stedet var i stand til at afvikle mine planlagte løbeture udendørs i stedet, hvilket ikke burde være det store problem her i sommeren. Her i juli måned stod planlægningen på at jeg skulle løbe 16 km, og det fik jeg opfyldt da jeg løb 17 km her i juli måned, til trods for at jeg tilbragte en uges ferie i England. Medvirkende til dette gode resultat har givetvis været, at jeg forrige måned, efter at have gennemført min målsætning om igen at løbe den sidste tur jeg løb før mine knæoperationer, har gjort den rute til min regelmæssige go-to rute, som jeg denne måned har løbet tre gange. Min ferie i England har så også haft indflydelse på mine øvrige aktivitetsdage, som var lige så begrænset i juli måned som i juni. Kun tre aktivitetsdage blev det til, fordelt på en cykeltur og to dage hvor jeg løftede jern. Et enkelt positivt tegn har det dog været, at jeg har genoptaget at løfte barbell i stativet, hvilket jeg kunne mærke at min krop trængte til. Ganske vist kun med 20kg plus stang, men da det er flere år siden jeg sidst har foretaget den øvelse skal det nok blive bedre med tiden; i hvert fald har jeg nu lagt den ind i mit S1-program. Til gengæld har jeg overhovedet ikke haft nogen brydning i denne måned, til trods for at jeg har brugt en mindre formue på den uge jeg var i London. Og som følge heraf har jeg lagt nye planer ind i min feriekalender, hvor jeg i september tager til Frankfurt og tager toget til dels Köln for at blive tærsket igennem af Bonecrusher og til Karlsruhe for en mere afslappet kamp med headscissors victim. Og sidst i den måned vil jeg jo genoptage mine ture til Delta efter corona-pandemien.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.