Jeg ved ikke hvor mange gange man skal gentage en speciel episode på et fast tidspunkt for at det kan blive en tradition, men siden jeg i 2014 for første gang holdt jul hos min bror Preben og hans kone Lotte i Holme-Olstrup efter at mor var flyttet på plejehjem har jeg stort set hver jul holdt den hos dem. Derfor vil det i år vel være et tiårsjubilæum når jeg også i år holder jul hos dem, så det kan vel efterhånden godt kaldes en tradition. Bortset fra den eneste gang hvor jeg ikke har holdt jul hos ham. Ligesom det har været det de fleste jule siden min mor døde i 2019 og begge mine forældre dermed var døde. Og faktisk var det også det eneste år i nyere tid hvor jeg ikke holdt jul hos Preben, men den jul havde Erik åbnet sit hjem for mig. Derved var der kun mig og min bror af den nærmeste familie tilbage, da min søster også havde afgået ved døden i 2013. Alt andet lige har det betydet at vi efterfølgende har knyttet os mere til hinanden, hvilket specielt viser sig i julen. Selvfølgelig har brormand jo også sin familie at tage hensyn til, og hvad jeg ikke har gjort for at føre generne videre har Preben til gengæld gjort rigeligt for. Så han har fem unger, der nu er blevet voksne, og det betyder at de har et fast skema om hvem der står for at holde jul i en fireårscyklus de kommende år. Heldigvis står Preben for at afholde familiens jul i tre af årene, så det er kun en af dem, hvor Preben ikke har været hjemme i julen. Da jeg ikke kunne holde jul hos ham i 2019 kunne jeg derfor forvente mig at jeg heller ikke ville få en indbydelse til juleaften i år. Men det gjorde jeg alligevel, så vi ville blive ti mand m/k og to børn bænket om bordet i den store familie. Derfor kørte jeg i formiddags til Holme-Olstrup med den nye toglinie fra Østerport via Køge Nord inden frokosttid, så jeg kunne holde sulten i ave. Men det behøvede jeg ikke tænke på, for vi sprang simpelt hen frokosten over - og den var der faktisk heller ikke behov for. Ellers gik aftenen sådan som juleaftner i Holme-Olstrup plejer at forløbe, blot med en enkelt ændring. For efter jeg har været bænkevarmer i flere år var jeg denne gang med til at 'danse' om juletræet, selv om jeg stod af efter de fire første sange, for jeg vurderede, at mere kunne mit ustabile bentøj næppe holde til. Til gengæld vandt jeg dette år mandelgaven, som var en stor skål med forskellige slikposer!