Da jeg for måske en snes år siden øjnede muligheden for at løbe over de tre mest betydningsfulde broer i Danmark: Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen og Øresundsbroen var det i hvert tilfælde muligheden for at få en once-in-a-lifetime-experience. Lillebæltsbroen kom først, i 1995, og da jeg på det tidspunkt havde løbet mit første marathon i Berlin fem år forinden så jeg det som en indlysende mulighed for, at det skulle jeg også med på, og derved løbe mit første marathon i Danmark og mit sjette i alt. Jeg havde nemlig aldrig haft ambition om at løbe Copenhagen Marathon, da jeg på et tidligere marathon der havde fungeret som vejviser ved Halmtorvet, men var blevet skuffet over den måde det blev modtaget af publikum, for sådanne mishagsytringer havde jeg ingenlunde oplevet i Berlin. Så København ville jeg ikke løbe marathon i, så hellere de mere landlige omgivelser omkring Lillebælt. Løbet blev skudt i gang fra Elbohallen i Taulov den 17. september 1995, og DSB havde organiseret et særtog fra København til Taulov, et tog, som tilmed blev holdende på stationen så løberne havde et tilholdssted både før og efter løbet. En af de over 3.000 øvrige gennemførende ved dette løb var kronprins Frederik (siden 14.1 2024 konge), og han gennemførte løbet over de to broer i tiden tre timer og 11 minutter. Det sikrede ham en placering som nummer 293. Hvad nummer jeg blev erindrer jeg ikke, men jeg brugte en halv time mere end kronprinsen.
Inspireret af dette uhyre velorganiserede løb, som den lille klub Taulov Motion havde stået for var jeg blevet bidt af det her med at forbinde landets dele med løb, da sådanne løb over de store broer typisk var noget der krævede speciel tilladelse, da der ikke var adgang til broerne for fodgængere. Så da der tre år senere ville blive afholdt endnu et stort broløb, denne gang over Storebælt var jeg klar på at løbe med der også, for hvis Lillebælt kunne kaste et marathon af sig var jeg ikke i tvivl om, at det ville Storebælt også gøre, da Storebælt jo var meget bredere end Lillebælt. Men jeg blev slemt skuffet, for da ruten blev offentliggjort viste det sig, at det 'blot' var en halvmarathon. Men det var sådan set godt nok, for jeg havde ikke løbet marathon siden Taulov tre år tidligere. (fortsættes)