De seneste par år har der i tiltagende grad været klimakatastrofer her på vores Jord fordi selv om mange godt nok har bemærket, at vort klima er af lave, er der blandt vore politikere ikke det store incitament til at gøre noget ved det. Der er ellers tegn nok på, at det går den gale vej; jeg kan blot nævne 2023, hvor en stormflod i oktober skyllede ind over den sydøstlige del af Danmark og satte kældre under vand, eller et år senere i 2024, hvor Valencia blev oversvømmet i en så voldsom grad, at det kostede flere end 200 personer livet. For slet ikke at tale om nu i 2025, hvor året knap nok var begyndt før kraftige skovbrande hærgede bakkerne omkring Hollywood i en sådan grad, at de kunne minde om vulkaner i udbrud. Og der er stadig mere end ni måneder tilbage af året, så hvad kan vi fremover vente os af klimatiske genvordigheder når først sommerens varme kommer? Og det er jo kun et udpluk af de udfordringer som klimaændringerne udsætter os for, for her har jeg kun nævnt de situationer, som har skabt overskrifter både herhjemme og udlandet. Jeg har jo i årevis haft min opværksomhed rettet mod hvad der sker i de schweiziske alper, hvor jeg i mere end tredive år har tilbragt størstedelen af mine ferier, og heller ikke de solide bjerge er gået ram forbi. Lige siden august 1987, hvor jeg med Zermatt blev afskåret for omverdenen da kraftige regnskyl udløste stenskred der i perioder dæmmede Mattervispa op. Hvilket kun var en forløber til foråret 1991, hvor Wartfluh ovenfor Randa kollapsede på grund af den tøende permafrost og indtrængende vand, hvilket jeg i sin tid også omtalte på en særlig side her. Eller september 1993, hvor kraftige skybrud satte dele af Oberwallis under vand, eller oktober 2000 hvor store dele af Wallis blev ramt af et kraftigt uvejr. Og da jeg ved mine ferieperioder i Zinal har set stenskredene vælte ned fra Garde de Bordon. Meget kan bjergene beskytte imod, men ikke klimaforandringer, specielt ikke når så meget land er presset sammen på så begrænset plads som vi ser det i Schweiz. De seneste dages nervøsitet over det udbredte skybrud kunne dog afblæses på grund af de faldende temperaturer, så nu må man være nervøs over laviner i stedet, da der er varslet op til to meter snefald. I dag kunne jeg læse i Walliser Bote om de udbredte trafikvanskeligheder der nu var i velkendte Saaser- og Mattertal. Således var jernbanen mellem Visp og St. Niklaus nu lukket, og vejen op i Saaser Tal har været lukket siden onsdag morgen. Ligeså vejen mellem Täsch og Zermatt, der har været lukket siden i går kl. 21, ligesom togtrafikken har været indskrænket. Fra morgenstunden i dag er der slet ingen jernbanetrafik, og i stedet køres kun bustrafik. Og vejen op gennem Saastal er fortsat spærret.