Navigation:    
Start  >  Blog 
> 21. april 2025
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Morgenjog i Kildevældsparken Mandag, 21.04.25

Jeg har ikke haft nogen morgenjogger i min lokale Kildevældspark siden maj forrige år, da jeg syntes at jeg var 'vokset fra' de korte løbeture der, og nu fortrinsvis havde forlagt mine løbeture til Dyrehaven. Her havde jeg jo mine faste tre-kilometersture, der var henved dobbelt så lange som mine ture i Kildevældsparken var det, hvis jeg tog den længste version, den med fire runder. Men efter vinteren var jeg blevet mere tilbagelænet og var kun krøbet op til 10-11 km i månedlig distance, og nu hvor vinteren var overstået plejede jeg jo at kunne løbe noget længere, da jeg kun havde løbet 3km-turen en enkelt gang i denne måned, og derfor kunne være i tvivl om jeg overhovedet ville nå at løbe blot ti kilometer her i denne måned. Det fik mig så til at overveje om jeg skulle genoptage mine gamle morgenture i Kildevældsparken, for selv om de næppe ville kunne bringe mig til ti kilometer her i april var det da i det mindste et skridt på vejen. Hvilket var grunden til, at jeg her til morgen på 2. påskedag havde sat mig for at løbe den gamle tur rundt om søen, og det helst med fire omgange, da det i det mindste kunne give mig lidt sved på kroppen. Og det skulle helst være på en helligdag, for sådanne ture skulle helst være på en sådan, hvor det var begrænset hvor mange besøgende (og vel især skolesøgende på vej til skolen) der gjorde brug af parken på en heligdag, til forskel fra en hverdag. Omend der var overraskende mange, som denne årle morgen gjorde brug af dette lokale åndehul, omend det ikke var så mange som jeg kunne have frygtet. Seks minutter brugte jeg om en tur rundt om søen, selv om jeg mente at huske, at jeg i hine tider ikke havde brugt meget over fem. Men lidt havde jo også sin ret, så det blev ialt til fire runder, ligesom jeg havde tænkt mig. Og så kunne jeg gå hjem til morgenmaden og efterfølgende bruge en time eller to på at se morgenavisen igennem.


En tidlig mandag morgen i Kildevældsparken.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.