En vintervandretur

Vi havde ikke lagt nogen særlig detaljeret plan over, hvor vi ville gå, men vi havde udvalgt nogle lokaliteter vi gerne ville se lidt nærmere på. En af dem hed Wasserfall og efter kortet at dømme skulle det være det eneste vandfald i denne del af Rothaargebirge, og vi nåede frem dertil et par timer efter starten fra Wulmeringhausen. Vandfaldet var relativt højt, af et så bølget bakkeland at være, men det var ikke just vandmængden, der karakteriserede bækken, da der jo ikke finder den større afsmeltning sted om vinteren. I stedet havde isen haft rig lejlighed til at vokse, og på væggene og væksterne langs med vandfaldet hang der istapper af imponerende længder. Det var dog ikke helt let at komme tæt på, da det underafkølede vand havde dækket bredderne med et tykt ispanser, men til sidst lykkedes det mig da at få billederne i kassen. Til sidst nåede vi toppen af bækken og kom ud på hovedvejen mod Heinrichsdorf. Vi valgte nu at lægge kursen om og fulgte vejen sydpå, på vej mod nye eventyr.

Næste