En ny rute på et Zermatter bjerg



Den første stump vej op til gasthaus Edelweiss på Alterhaupt, en fremstående klippevæg med udmærket udsigt over Zermatt, var let nok, men da vi jo næsten lige var startet følte vi os ikke foranlediget til at tørne ind for en forfriskning. I stedet kunne vi koncentrere os om at finde den videre vej op. Hovedstien fra Edelweiss fortsætter op mod Trift, men vi ville op ad den direkte sti til Höhbalmen, og efter lidt søgen bag et buskads fandt vi også snart stien. Den blev hurtigt bedre, og førte med en behagelig stigning op over den stejle græsklædte bjergside under Höhbalmen. Stien var næsten overbegroet, men fodfæstet var fast under alle grønsagerne, så det var en fin sti, som vi kunne nyde helt for os selv.


Næste