Nytår på Vertens tag



Selv så jeg Aiguille Verte første gang i 1983, da jeg efter en opstigning til Col d'Argentière fra schweizersiden blev tvunget ned på den franske side på grund af tiltagende lavinefare på schweizersiden. Herved stiftede jeg for første gang bekendtskab med den endnu mere imponerende nordside, der er højeste punkt i den berømte Argentièrevæg, der strækker sig over adskillige kilometer fra Verte til Triolet. At det skulle være muligt at bestige denne bjergside fandt jeg dengang for udelukket, men da jeg i 1988 vendte tilbage og besteg Aiguille d'Argentière kunne jeg ikke undgå at kaste mit blik på den enormt flotte couloir, der med en længde af over tusind meter fører direkte fra gletscheren til toppen: Couloir Couturier.


Næste