| Hassan og hans venner var blevet forsinkede på vejen fra Azarshahr til Shabil, men nu var vi endelig samlet. Hassan havde taget en af sine gode unge venner med, som også skulle deltage på vores bestigning, og også en fyr, som ganske vist også havde interesse for bjergene, men som denne gang blot skulle være vores chauffør på denne tur. Det var for længst blevet mørkt inden jeg var nået til der, hvor jeg var blevet sat af aftenen forinden, så da jeg ved morgengryet stak hovedet udenfor døren var det rart at få et gensyn med Sabalan Kouh - eller Savalan, som det retteligt staves på det lokale sprog. |
