Besøg i Basel

Basel er faktisk en af Europas ældste byer, og man mener at kunne stadfæste tegn på menneskelig aktivitet på stedet gennem 300.000 år. For 2.100 år siden anlagde romerne et kastel, der skulle beskytte romerriget mod germanerne. Den første bro over Rhinen blev bygget i 1225, og var i perioder den eneste faste forbindelse over Rhinen nedenfor Bodensee, men måtte gentagne gange repareres og ombygges på grund af Rhinens kraftige strøm. I 1905 kunne man dog afslutte byggeriet af en ny bro, der afløste den gamle, som på det tidspunkt havde både bropiller af træ og bropiller af sten. Den nye bro var således bygget af granit hele vejen igennem.

Næste