Et døgn i Tokyo

Jeg fik uden problemer checket ind på mit hotelværelse, og få timer senere dukkede José Basto op. Han var repræsentanten for Portugal, og jeg havde med tiden skaffet mig en god ven i ham, for vi havde begge den samme indstilling om, at bjerge var noget der skulle bestiges og ikke nødvendigvis noget man behøvede dagevis til at tale om. Omend det jo netop var det vi gjorde på disse generalforsamlinger. Derfor forsøgte vi altid at finde et godt bjerg i værtslandet som vi kunne bestige når vi var der. Men i første omgang gik vi dog ned til Shinjuku.

Næste