|
[19-11-1992] -
Mit styrt fra Zinalrothorn medførte en klatremæssig pause, og da jeg jo heller ikke kunne komme med på Dhaulagiri-ekspedition (hvilket nok var meget godt efter styrtet) valgte jeg i 1992 at bruge kræfterne andetsteds. Trods styrtet havde jeg gennemført Sierre-Zinal bjergløbet i god stil, og løb det derfor igen i 1992 da jeg havde min faste sommertur i de schweiziske alper. Som noget nyt tog jeg i efteråret med de andre spartanere på to ugers løbetræningsferie på Lanzarote, og ud over at jeg også benyttede lejligheden til at lære at svømme tog jeg min svømmelærer med på en bestigning af El Castillejo, der er Lanzarotes højeste bjerg. Han skaffede et par cykler der kunne bringe os til foden af bjerget, og vi nåede netop tilbage til La Santa i det sidste dagslys.
Se mere på El Castillejo |
