Ture i 00'erne

[22-07-2001] - I 2001 fejrede Dansk Bjergklub sit 50-års jubilæum, hvilket blev markeret med en jubilæumsekspedition til Østgrønland, en ekspedition, som jeg dog havde meldt fra til forrige år. Men ved en konference i Dansk Bjergklub i efteråret 2000 blev det besluttet at forsøge at afholde et antal reblederture for klubbens medlemmer. Formålet med disse ture var dels at give klubbens nyere medlemmer mulighed for at finde kommende klatre- og bjergmakkere til fremtidige ture, og dels at give alle klubbens medlemmer mulighed for at lære et nyt område at kende. Men da der efter et halvt års tid endnu ikke var kommet nogle tiltag fra klubbens menige medlemmer fandt jeg det som medlem af bestyrelsen meget passende, selv at afholde klubbens første rebledertur. Denne tur gik til Saas Grund i Schweiz og fandt sted i slutningen af juli 2001, og da jeg på daværende tidspunkt havde opholdt mig en halv snes gange i Saas Grund var jeg rigeligt rustet til at kende området. Denne rebledertur var dog ikke den eneste tur jeg foretog i Schweiz, da jeg ialt tilbragte fire uger i Wallis, hvilket blev en en skønsom blanding af bjergbestigninger og recognosceringsture i den nordlige del af Mattertal. Året gav mig naturligvis også en tur med Jacob Klaris da det var lykkedes ham at overtale mig til at tage til Berner Alpen mellem jul og nytår. Snefald og storm gjorde dog at vi i stedet for oppe bag Jungfraujoch slog os ned i Kleine Scheidegg, og herfra kunne vi prøve os selv på et mindre bjerg i fuld snestorm. Vi nåede toppen af Lauberhorn til stort set nul sigt - og samme aften kulminerede stormen med vindhastigheder på op til 58 sekundmeter!
Se mere på eksempelvis Rebledertur til Fluchthorn

Næste