I 2005 havde jeg sammen med Jacob Klaris-Jensen planlagt en miniekspedition til at par 'små bjerge' på nordsiden af Mount Everest, en tur, der var tilrettelagt i samarbejde med Lars Gundersen, som gennem flere år havde opbygget sit eget rejsebureau for ture til det meste af Himalaya. Efter de indledende dage i Kathmandu, hvor vi planlagde vores lille ekspedition nærmere (og vist i et tidligere galleri), havde vi taget et Air China-fly over på den anden side af Himalaya-bjergkæden, og inden vi for alvor skulle ud i de store bjerge var det tid til at se nærmere på Tibets hovedstad Lhasa. |