Navigation: Quicklink   
Start  > Questions & Answers
 
 Discussed 19-03-04  
Gasenried

Spørgsmål og svar
Re: Blog 10. mar 2002 - Trofaste bøssepingviner.
Q Goddag Blog
Jeg har længe grinet over en lille tilføjelse, som er blevet sat i enden (!) på en af mine artikler, som du har lånt fra min tid på MetroXpress.
Den findes på siden: http://www.viaalpina.dk/bl/02/bl020310.htm og den lyder sådan her: Måske pingvinerne blot tænker som mange mennesker: Det er nu sjovest med en fyr! Kilde: Jakob Melgaard / MetroXpress
Som sagt, så har jeg længe grinet af den, selvom det godt kan give visse signaler om min "retning", som er lidt skudt ved siden af. Problemet er, at jeg mødte en pige i lørdags, og som en del af legen, blev det aftalt, at hun skulle finde mit nummer på nettet. Men ak og ve! Til min rædsel ser jeg nu, at jeg ikke findes på krak.dk, men til gengæld nemt er at finde, som ham, der mener, "at det er sjovest med en fyr." Det er ikke fordi jeg er bøsseforskrækket, men jeg er lidt bange for, at hende pigen er det, når det handler om at finde en date. Derfor: Kunne Du ikke fjerne enten det ene eller det andet. Og for min skyld, må det godt være mit navn.
Venlig hilsen
Jakob
A Hej Jakob
Det er egentlig tankevækkende, hvor mange spor man med tiden afsætter i sin færd gennem internettet, og de informationer som i den ene sammenhæng kan være ganske banale, kan være noget helt andet i en anden sammenhæng. Vi ved jo begge at tilføjelsen står for min (og pingvinernes) egen regning, men jeg vil medgive at sentensen også kan opfattes anderledes, afhængig af, hvilke øjne der læser den, så det har jeg nu rettet op på.
Jeg vil da håbe at din date ikke løb ud i sandet, og at du har kunnet forklare hende sagernes rette sammenhæng.
Jan
C Hej Jan
Faktisk havde min date allerede fundet din side, og hun havde lige studset over det, men nu er det hele i orden.
Jeg fandt hendes nummer og sendte hende en sød sms, og det syntes hun godt om.
(Jeg har opdaget, at mit nummer ikke kan findes på nettet, og jeg tror egentlig, at jeg synes det ville være rart, hvis du også havde opdaget det...)
Men tak for hjælpen alligevel.
Jakob