Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 28. april 2014
 
 Uploaded 28-04-14  

Seneste nyheder:

28. april 2014 Besøg ved Little Bighorn
  Vi havde nu brugt tre dage i Yellowstone National Park, så det var efterhånden blevet tid til at komme videre, og i vores omkredsning rundt om Yellowstone skulle vi nu videre til Montana. Jeg mente ellers ikke der var så meget at kigge nærmere på i Montana, jeg havde godt nok en ven i Lethbridge ovre på den anden side af grænsen, i Canada, men det ville blive lige vel langt at skulle køre, bare for at besøge ham. Og bjergmæssigt så det ud til at de fleste interessante bjerge lå i omegnen af Continental Divide, hvilket ville sige i den vestlige ende af delstaten. Og Waterton-Glacier Internatonal Peace Park lå over grænsen til Canada i det nordvestlige hjørne, og det ville også blive for langt at køre.
Så jeg havde belavet mig på at få en lang transportstrækning nord om Wyoming, men da jeg sad og kiggede nærmere på kortet fandt jeg alligevel nogle potentielt interessante ting. Det ene var Little Bighorn Battlefield National Monument, som skulle være et monument over General Custers sidste kamp mod indianerne og efterfølgende nederlag, og det andet var Devil's Tower National Monument. Begge disse lokaliteter lå på vejen mod South Dakota, som ville være det efterfølgende mål, og det skulle være muligt at indrage dem begge i en tur tværs gennem sydlige Montana.
Little Bighorn Battlefield National Monument blev derfor det første sted vi besøgte, og det viste sig at være overraskende godt bygget op, hvor de to parter i slaget blev behandlet ligeværdigt, og hvor man efterfølgende havde det indtryk, at soldaterne kæmpede fordi det var deres hellige pligt at erobre landet, mens indianerne blot kæmpede for at forsvare deres hævdvundne ret til præriens frie land. Egentlig en ganske ligesidet og neutral, men informativ udstilling.
Og Devil's Tower fik vi også det, omend det ikke var så meget, da det efterhånden var sidst på dagen, og vi derfor måtte gøre det kort for at det ikke skulle blive for sent på dagen inden vi fandt et motel. Men alt i alt var det en interessant dag på en strækning, som egentlig 'bare' skulle have været en transportstrækning.
Så har du lyst til at tage med på denne tur gennem Montana kan du bare vælge at klikke videre herunder!
April måneds galleri:  Little Bighorn



  Tidligere nyhedsbreve:
31. marts 2014 Supervulkanen Yellowstone
27. februar 2014 En forsmag på Yellowstone
27. januar 2014 Begyndelsen på en tur rundt om Yellowstone
23. januar 2014 Endnu et nyt tema blandt mine blogs
2013 Nyhedsbreve 2013.