Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 26. april 2015
 
 Uploaded 26-04-15  

Seneste nyheder:

26. april 2015 Hvad Basel også kan byde på
  Jeg fortsætter med at dykke ned i arkiverne for at se, hvad der kunne være af spændende artikler, og måske tilmed også aktuelle begivenheder. Og denne gang har jeg kastet søgelyset på Basel, inspireret af mit besøg samme sted forrige måned. Omend det ikke er billeder fra det netop afvigte besøg, jeg havde der i marts, for ved den lejlighed var det ganske begrænset hvor mange billeder jeg fik med hjem.
I stedet er det billeder fra april for tre år siden, hvor jeg som besøgende hos Michi og Rolf i Breitenbach tog en dagtur til Basel for at opleve lidt storbystemning. Jeg har godt nok en mængde billeder fra Basel først i 80'erne, hvor jeg besøgte byen flere gange, men de ligger alle som dias, som jeg endnu ikke har haft mulighed (læs: råd) til at scanne ind.
Dengang kørte vi i bil til området omkring Basler Rathaus, så det blev udgangspunktet for vores lille bytur, hvor vi blandt andet besøgte den store Münsterkirke og den berømte Fasnachts-Brunnen. Og ved at gå denne bytur med to lokalkendte kunne jeg også få lidt lokalkolorit på byturen, da de blandt andet forklarede lidt om modsætningsforholdet mellem Gross-Basel og Klein-Basel, der går flere hundrede år tilbage og bunder i forskellen mellem byboer og landbeboere.
Således var vi på denne tur kun forholdsvis få timer i Basel, hvorfor dette galleri kun viser en lille del af de mange seværdigheder, der findes i denne ældgamle by ved Rhinen.
Alligevel vil jeg anbefale at man benytter sig af nedenstående link og kigger lidt nærmere på, hvad Basel også kan byde på!
April måneds galleri:  Besøg i Basel



  Tidligere nyhedsbreve:
28. marts 2015 På jagt efter en rundtur i Hareskoven
28. februar 2015 En løbetur i Geelskov
31. januar 2015 Fældning af Eriks største træ
2014 Nyhedsbreve 2014.