|
Seneste nyheder: |
26. december 2017 | Dengang jeg kunne løbe op ad bjergene |
Selv om jeg for så vidt aldrig har været den store konkurrenceløber har jeg altid haft den opfattelse, at min krop kunne modstå de fristelser og de udfordringer jeg har budt den på. For det er jo kroppen der skal være de udfordringer voksen, som livet vil byde den på.
Og selv om jeg egentlig ikke har gjort meget ud af at træne den på en speciel måde har jeg dog altid brugt den, for det har altid været indlysende, at kroppen bliver god til det man bruger den til, så derfor har det altid blot drejet sig om at bruge den - for den er jo bygget til at kunne tåle det. Selv om jeg er født og opvokset i en land uden høje bjerge har bjergene altid haft en høj betydning for mine aktiviteter, om det så har været det højeste bjerg i et land eller et område, eller blot det højeste punkt jeg kunne se fra det sted jeg stod. Da jeg i 1989 begyndte at løbe var det primært for at holde kroppen ved lige til de bjergmæssige udfordringer jeg bød den på, og derfor var det også naturligt, at jeg gerne ville kombinere disse to aktiviteter ved at løbe en tur i bjergene. Jeg havde allerede på et tidligt tidspunkt læst om bjergløbet mellem Sierre og Zinal i Schweiz og ville derfor naturligvis også gerne deltage i det løb selv. Så da jeg i 1991 selv holdt min sommerferie i Zinal, og så opslaget om det løb på byens opslagstavle, måtte jeg logisk nok melde mig til det løb. Men da jeg få dage senere faldt ned fra Zinalrothorn efter at have besteget dette bjerg ad den vanskelige Rothorngrat og blev hentet ud med en helikopter tænkte jeg ikke på meget andet end løbet - for min krop var jo stadig fuldt funktionel. Jeg lå nogle dage på sygehuset i Visp og vendte så tilbage til Zinal efter at være blevet udskrevet. Den følgende lørdag vendte jeg tilbage til sygehuset for at få taget stingene, og tog så toget tilbage til Sierre for at løbe bjergløbet dagen efter. Det løb deltog jeg så i flere gange og jeg fik hurtigt interesse i andre bjergløb - men der har aldrig været andre løbemæssige udfordringer som jeg har deltaget i hyppigere end løbet mellem Sierre og Zinal. Og det er disse bjergløb der er temaet for denne måneds galleri her på siden. December måneds galleri: 20 år med bjergløb |
Tidligere nyhedsbreve: | |
25. november 2017 | Mit hidtil eneste besøg ved Baltoro - som nok også bliver det sidste |
19. oktober 2017 | Folkeafstemning om catalansk løsrivelse |
26. september 2017 | Udforskning af tunnellen ved Yarongmulu |
21. august 2017 | I de gamle arkiver |
26. juli 2017 | Introduktion til London |
30. juni 2017 | Endnu en tur fra Kite Lake |
23. maj 2017 | Vejen mod Amerika's ultimative løbemæssige udfordring |
24. april 2017 | Mere end blot et vadested |
20. april 2017 | ViaAlpina i suspense |
27. marts 2017 | En lille bonustop i Iran |
24. februar 2017 | USA's nyvalgte præsident inspirerer til månedens galleri |
24. januar 2017 | Gallerierne får en chance mere |
2016 | Nyhedsbreve 2016. |