Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 15. marts 2018
 
 Uploaded 15-03-18  

Seneste nyheder:

15. marts 2018 Tilbageblik på Lappland
  Jeg har indset, at jeg efter den blodprop jeg blev ramt af i 2013 nok ikke kan lave lange vandreture igen i de nærmeste år, vandreture på samme måde som da jeg i 80erne hver sommer tog til Lappland i nogle uger for at vandre i den storslåede natur deroppe - men det skal nu ikke forhindre mig at planlægge mulige fremtidige ture dertil eller drømme om det.
Men indtil jeg måske får mulighed for at lave noget vandring igen i Lappland har det jo også betydning for hvad jeg kan lave af gallerier fra Lappland her til sitet, for jeg har jo stadig intentioner om at rejse nordpå og lave noget mere vandring deroppe.
Ganske vist er det jo ikke lige Abisko der trækker, men det kunne jo også være spændende at fortsætte med min lange vandretur "Sverige på langs", som jeg påbegyndte for en snes år siden, og netop gik i stå med lige som jeg var nået frem til Kungsleden.
Jeg mener, at det næste afsnit jeg skulle i gang med skulle være et afsnit fra Fulufjället til Grövelsjön, og derved kommer det jo til at smage bare en lille smule af fjeld. Måske det også er der jeg har planlagt en rute over en i princippet impassabel flod, hvis ikke det var fordi, at jeg på et satellitkort har set, at der skulle være bygget en ny bro over floden.
En sådan tur har dog lange udsigter, og hvis den overhovedet bliver mulig for mig bliver det nok ikke i de nærmeste år.
Med tanke på galleriet her på sitet er det så temmelig træls, at jeg har lavet masser af spændende ture i tidligere tider, som jeg desværre ikke kan anvende til et galleri, fordi alt mit billedmateriale ligger i analog form og derfor ikke kan anvendes på et digitalt medie som denne hjemmeside. For jeg har kun ganske sporadiske billeder fra steder, jeg ikke i tidligere tider fik digitaliseret til et galleri.
Men måske kan mindre end en hel vandretur gøre det. Jeg tænker jo ofte på min anden lange vandretur i 1981, hvor jeg hen under midnat nåede frem til en herlig lejrplads ved bredden af Alesätno og kunne se midnatsolen skinne på nordsiden af Kåtotjåkko, et bjerg, som i de følgende år kom til at betyde en del for mig.
Det kunne naturligvis være spændende at lave et galleri fra den bestigning jeg foretog af bjerget året efter, men af ovennævnte årsager er dette dog ikke muligt. I stedet har jeg fundet frem til, at de få billeder jeg gennem årene har digitaliseret af de billeder jeg har taget af Kåtotjåkka måske er nok til at udfylde et galleri? Dette vil jeg her forsøge at afklare.
Marts måneds galleri: Kåtotjåkka



  Tidligere nyhedsbreve:
24. februar 2018 Mulighedernes land
24. januar 2018 Et nærmere kig på Yellowstones varme kilder
2017 Nyhedsbreve 2017.