Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 12. april 2018
 
 Uploaded 12-04-18  

Seneste nyheder:

12. april 2018 En skovtur i Grunewald
  Det er april måned, og ligesom i april det foregående år har det været et koldt og blæsende vejr. Umiddelbart ser vejret ganske fint ud, med masser af sol, men ligesom sidste år har det for det meste været for koldt til at man kunne tilbringe en længere del af dagen udendørs. Desværre!
Det får mig så til at tænke på andre apriler, hvor vejret har været noget mere medgørligt, selv om jeg måske har måttet tage til andre lokaliteter i udlandet for at opleve det. Specielt har jeg tænkt på da jeg i april 2009 tilbragte nogle dage i Berlin, hvor vejret var så godt, at man kunne gå ude hele dagen uden at skulle tænke på overtøj.
Sandsynligvis har det været en påske, hvor jeg har været til påsketræf i Berlin, men i givet fald har påsketræffet ikke været det eneste jeg tilbragte tiden med.
I 2009 havde jeg nemlig også brugt en dag til at gå mig en god lang tur i Grunewald, en skov i den vestlige del af Berlin. På det tidspunkt var jeg stadig heftigt løbende, og jeg havde ved et tidligere besøg foretaget en løbetur i Tierpark i det centrale Berlin. Men jeg havde ofte tænkt på, om ikke man kunne lave en god lang løbetur i Berlin når jeg alligevel var dernede?
Men jeg kendte jo ikke så meget til Grunewald, så hvis jeg uden videre forberedelse tog til Grunewald for at løbe en tur måtte jeg nødvendigvis have et kort med så jeg ikke for vild. Men på det kort jeg havde kunne jeg se, at Grunewalds topografi ikke så ud til at være særlig indviklet, så måske jeg alligevel ikke behøvede et kort hvis blot jeg kendte en lille smule til Grunewald, således at jeg måske alligevel ikke behøvede at have et kort med på en fremtidig løbetur.
Det måtte jeg undersøge nærmere, så en formiddag tog jeg S-banen fra Schöneberg til Bahnhof Grunewald for at se nærmere på skoven, og det er den tur, jeg har udvalgt til denne måneds galleri.
Så tag med ud på en skovtur i Berlins Grunewald!



  Tidligere nyhedsbreve:
3. april 2018 De første 100 bjergbestigninger
15. marts 2018 Tilbageblik på Lappland
24. februar 2018 Mulighedernes land
24. januar 2018 Et nærmere kig på Yellowstones varme kilder
2017 Nyhedsbreve 2017.